ANNONCE

PRM / Too Good To Go vil lære de helt unge om madspild: “Vi skal sætte tidligt ind for at ændre adfærd”

20. oktober 2020 09:44 | Af: Ritzau Info
 

Den danske madspildsvirksomhed Too Good To Go, der har reddet over 48 millioner måltider de sidste fire år, udvider indsatsen inden for børn og uddannelser. Virksomheden har ansat en uddannelsesansvarlig, som skal på rundtur på danske skoler for at fortælle om madspild og give børnene konkrete værktøjer til at bekæmpe madspild.

Pressemeddelelse fra Too Good To Go ApS

Over 700.000 tons mad smides ud hvert eneste år i Danmark, og spild af fødevarer i danske husholdninger udgør ca. 1/3 af det totale spild af fødevarer i Danmark. Ni ud af 10 danskere vil gerne gøre mere for at bekæmpe madspild, men alt for mange danskere ved for lidt om, hvordan de helt konkret skal gøre det.

Det kæmper danske Too Good To Go for at gøre noget ved. Og står det til den danske landechef, Heidi Boye, skal der sættes tidligt ind, hvis man for alvor skal ændre adfærd på den lange bane.

Derfor intensiverer madspildsvirksomheden nu indsatsen overfor børn og unge, og har til det formål ansat en uddannelsesansvarlig.

“Siden vi lancerede Too Good To Go for fire år siden, har vi fået omkring to millioner danskere med på vognen og har reddet over 48 millioner måltider globalt set. Men vi er langt fra i mål. Too Good To Go er sat i verden for at bekæmpe madspild, og al forskning viser, at man skal sætte tidligt ind for at ændre adfærd. Derfor er uddannelsesområdet et enormt vigtigt ben for os,” fortæller Heidi Boye, landechef i Too Good To Go og ph.d. i forbrugeradfærd.

Hun fortsætter:

“Vi har de seneste år oplevet enorm stor interesse fra de danske skoler. Derfor udviklede vi sidste år en uddannelsesportal med undervisningsmateriale. Og nu tager vi altså skridtet videre og har ansat en dedikeret ressource, som skal køre landet tyndt for at besøge skoler i hele Danmark. Formålet er at fortælle om madspild og hjælpe børn og unge med konkrete værktøjer til, hvordan de kan minimere deres madspild.”

Too Good To Go’s uddannelsesindsats er resultatet af en voksende efterspørgsel fra uddannelsesinstitutioner over hele landet. Virksomheden har blandt andet udarbejdet undervisningsmaterialer tilpasset hhv. 4.-6. klasse, 7.- 9. klasse og har i samarbejde med forlaget Gyldendal udviklet et madspildsforløb målrettet madkundskabsundervisningen på 5. klassetrin.

Den nye uddannelsesansvarlige hedder Frederik Knudsen og kommer med indgående erfaring med madrelateret undervisning. Frederik vil have sit primære fokus på grundskolen, hvor han ser et stort potentiale for at skabe nye, klimavenlige vaner:

“Det er helt skørt, at vi smider en tredjedel af vores mad ud, og det skal laves om. Børn og unge er bekymrede for klimaet. De vil have ændringer og går ikke på kompromis. De er på mange områder foran politikerne, virksomhederne og deres forældre. Det er derfor enormt vigtigt at starte med dem, så de forhåbentlig kan bidrage til at skabe positive forandringer i familierne,” fortæller Frederik Knudsen, uddannelsesansvarlig i Too Good To Go. Han uddyber:

“Jeg skal ikke ud og løfte pegefingre, men skal på en sjov og lærerig måde oplyse om mad og madspild og give børnene nogle håndgribelige værktøjer til, hvordan de – sammen med deres forældre – kan minimere deres madspild derhjemme.”

Too Good To Go’s undervisningstilbud til de danske skoler og uddannelsesinstitutioner er gratis. Selve undervisningsforløbet tilpasses den enkelte skole og klasse i samarbejde med de tilknyttede lærere. Der er også mulighed for at indgå undervisningssamarbejde med hele kommuner ad gangen.

Kontakt:

PR Manager Tanja Møller Andersen tlf.: 81773718 email: presse@toogoodtogo.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/too-good-to-go-vil-laere-de-helt-unge-om-madspild-vi-skal-saette-tidligt-ind-for-at-aendre-adfaerd?releaseId=13602626

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu