ANNONCE

PRM / Tre sjællandske ejerledere inspirerer i en krisetid

9. oktober 2020 06:00 | Af: Ritzau Info
 

Til Årets Ejerleder 2020 hylder PwC, Nykredit og Dansk Erhverv alle dem, der gør en forskel – også i en krisetid. Dem, der hjælper med at holde hjulene i gang, og som har visionerne og evnerne til at skabe ideer og arbejdspladser. På Sjælland er tre stærke ejerledere med til at inspirere i en vanskelig tid for mange.

Pressemeddelelse fra PwC

Blandt en lang række danske virksomheder med dygtige ejerledere i spidsen har en jury nu udvalgt tre ejerledere fra Sjælland, der kan være med til at inspirere dansk erhvervsliv i en vanskelig tid for mange.

“COVID-19 sætter samfund og virksomheder overfor en række betydelige udfordringer, der stiller nye krav til ejerledere og erhvervsdrivende i Danmark. Men krisen har også banet vej for handlekraft og kreativitet. For nye ideer og løsninger. Mange virksomheder har omlagt deres produktion på rekordtid og tilbudt hjælp på nye måder. Til Årets Ejerleder 2020 hylder vi alle dem, der gør en forskel,” fortæller Lars Vagner Hansen, partner i PwC i Ringsted.

De tre inspirerende ejerledere fra Sjælland:

Ejerleder Anders Moestrup Rasmussen fra A/S P.K. Jeppesen & Søn (Næstved)
Ejerlederen Anders har altid ønsket at have sin egen virksomhed. I 2014 får Anders, der har en fortid hos NKT, kontakt til smedevirksomheden A/S P.K. Jeppesen & Søn, hvor han sætter sig i ledelsesstolen og ejerstolen i en virksomhed, der har 130 år på bagen, og som i fire generationer har været familieejet. Anders drives af innovation og fremdrift, og virksomheden A/S P.K. Jeppesen & Søn var i 2014 en traditionel smedevirksomhed. Han har siden tilført innovation og egne produkter til virksomheden med stor succes.

Virksomhedens DNA er fortsat at være en “forvokset landsbysmed”, hvor der er fokus på nærvær og dygtige medarbejdere. Anders understreger vigtigheden af, at de har en højt kvalificeret og engageret medarbejderstab. Virksomheden et socialt ansvar med fokus på løbende uddannelse af egne medarbejdere, stiller sig til rådighed i folkeskoler samt tager løbende et større antal elever og praktikanter.

Ejerleder Casper Møller fra Bilhuset Køge A/S (Køge)
Casper opleves som en meget karismatisk, initiativrig ejerleder – med et stort drive. Han driver med stor succes og vision en bilforretning, og perspektiver for at åbne nye butikker og komplementerende forretninger afdækkes løbende. Casper fokuserer meget på at etablere partnerskaber med ledende medarbejdere for at sikre fælles commitment og fokus mod virksomhedens fortsatte udvikling, hvilket opleves som en meget høj motivationsfaktor for de ansatte.

I relation til Covid19 har Casper valgt at holde fokus på forretningen og indgyde optimisme i organisationen. Ingen nedskæringer er gennemført med henblik på, at organisationen var fuld parat til at imødekomme efterspørgsel. Efterspørgslen har været der, og selskabet oplever således ikke tilbagegang i 2020.

Ejerleder Peter Meilstrup fra Scandiloc A/S (Herfølge)
Scandiloc blev etableret i 1987, og har lige siden haft fokus på at udvikle virksomheden til at være førende på markedet, og siden 1996 har Scandiloc udviklet egne produkter og totalløsninger til dansk industri. Peter overtog Scandiloc A/S fra sin far, og virksomheden har under Peters ejerskab ændret forretningsområde. Den var tidligere en grossistvirksomhed af hængsler, låse og beslag. I dag er det en produktionsvirksomhed med egne produkter og fokus på totalkoncept for kunderne, hvor de er med fra ide, udvikling og produktion af produkterne.

Samtidig er Scandiloc vokset fra 9 ansatte i 2006 til 25 ansatte i dag, ligesom virksomheden i dag har egen maskinpark og en ISO 9001-certificering. Virksomheden har desuden et stort eksportpotentiale. Peter har i dagligdagen ikke nødvendigvis fokus på bundlinje, men vil måles på de initiativer, der skaber resultaterne, herunder om man lykkes med at mindske kompleksitet for kunderne, der skal bruge simple og brugbare løsninger.

Hos Nykredit uddyber Mikael Storm Andersen, regionsdirektør i region Sjælland:

“Som foreningsejet, dansk bank er vi glade for, at vi kan være med til at hædre ejerledere, der gør en forskel i byer og lokalsamfundet på Sjælland. I år er et særligt år på grund af corona, og det er ekstra inspirerende at se, hvordan nogle ejerledere fx har givet en økonomisk håndsrækning til underleverandører eller skabt unikke services og produkter i et samarbejde med myndigheder og sundhedspersonale,” siger han, og fortsætter:

“Det har virksomhederne gjort for at hjælpe samfundet, hvor det har været muligt, og samtidig sikre deres forretning og bevare arbejdspladser. Ejerledere spiller en afgørende rolle for at få Danmark på fode igen.”

“Vi ønsker at hylde alle dem, der hjælper med at holde hjulene i gang, og som har visionerne og evnerne til at skabe ideer og arbejdspladser – også i en krisetid. Vi hylder entreprenørånden, købmandsskabet og himmelstormeren, og alle de ejerledere, der bidrager til fællesskabet og til samfundet. Det er dem, der er med til at genstarte Danmark,” tilføjer tilføjer Betina Hagerup, direktør for markeder i Dansk Erhverv.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tre-sjaellandske-ejerledere-inspirerer-i-en-krisetid?releaseId=13601432

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu