ANNONCE
Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening
På søndag skulle tusindvis af frivillige have været ude med sæk, handsker og gribetang for at gøre forårsrent i naturen og i de danske byer i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. Men på grund af coronavirus er den traditionsrige begivenhed og de godt tusind lokale indsamlinger blevet rykket til efteråret.
Det har dog ikke afholdt danskerne fra at gå på affaldsjagt på egen hånd. Der bliver nemlig flittigt samlet affald rundt omkring i landet, oplever Danmarks Naturfredningsforening.
– Vi mærker en stor lyst blandt danskerne til at komme ud i det gode vejr og befri naturen og lokalområdet for affald. Selvom vi har måttet gemme de store, fælles indsamlinger til september, har vi allerede fået mange tilbagemeldinger fra gæve danskere, der ikke har kunnet vente helt til efteråret med at fjerne noget af al den skrald, der ligger og flyder rundtomkring, siger Anders Vogel, der er projektleder på Affaldsindsamlingen.
Kom ud på søndag
Anders Vogel håber, at tendensen vil vare ved, og at endnu flere vil trække udendørs i den gode sags tjeneste. Han opfordrer derfor danskerne til at komme ud i weekenden og samle affald hver for sig.
– Grib en sæk, et par handsker og kom med ud i det gode vejr på søndag. Så kan du være med til at gøre en forskel for vores natur, der selvfølgelig ikke skal snydes for en ordentlig rengøring her op til sommeren, siger han.
Han understreger, at man stadig skal huske at følge myndighedernes anbefalinger, og at man skal sørge for at holde afstand til andre derude. Derudover bør man altid bruge handsker.
Spontane indsamlinger bliver del af den officielle indsamling
Hvert år efter Affaldsindsamlingen plejer Danmarks Naturfredningsforening at samle oplysninger om, hvor meget skrald der er blevet samlet på de lokale indsamlinger.
Men grundet den særlige situation i år har forening åbnet for, at alle, der samler affald på egen hånd, allerede nu kan registrere deres affald hos Danmarks Naturfredningsforening.
Hermed kommer de små spontane indsamlinger til at tælle med i det samlede resultat for Affaldsindsamlingen 2020.
Registreringen er åben året ud, og kan findes https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSelBTFEaM4Q-5TUTtVJPg2W8yi6QV-LJLmeQMvd69L0Sp-gPg/viewform”>her eller på affaldsindsamlingen.dk. Her kan man registrere, hvor meget affald man har samlet – herunder antal stykker plastik og dåser m/u pant.
FAKTA: Sådan forløber Affaldsindsamlingen 2020
FAKTA: Affaldsindsamlingen
FAKTA: Bilka donerer 1 kr. pr. kilo
Bilka opfordrer alle danskere til at samle affald, og donerer samtidig 1 kr. pr. kilo affald, der bliver samlet ind på hele Affaldsindsamlingen 2020.
Sidste år blev det til en donation fra Bilka på 156.000 kr.
FAKTA: Økologisk kaffe fra Merrild til Affaldsindsamlingen
Kaffe udspringer af naturen, og Affaldsindsamlingen sætter fokus på ren natur og bedre affaldshåndtering. Naturen er vigtig for Merrild. Både der hvor kaffen gror og her i Danmark.
Derfor deltager Danmarks mest populære kaffemærke i indsamlingen – og giver kaffen. Kaffen sendes til alle deltagende skoler og dagtilbud samt arrangørerne, der inviterer på indsamlinger til september.
Kontakt:
Mikkel Faartoft
Presse, Danmarks Naturfredningsforening
26 79 59 83
mikkel@dn.dk
Anders Vogel
Projektleder, Affaldsindsamlingen
31 19 32 11
anders@dn.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/trods-udskudt-affaldsindsamling-danskerne-samler-stadig-skrald-hver-for-sig?releaseId=13592293
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
ANNONCE