ANNONCE

PRM / Trumf fra MiR: Mere agil og hurtig MiR250 vinder på alle parametre

9. marts 2020 16:51 | Af: Ritzau Info
 

Hvert år siden 2017 har MiR, den internationale markedsleder inden for mobile robotter, lanceret en ny robot, der har åbnet helt nye muligheder for at automatisere intern logistik. Nu sætter den danske robotproducent endnu engang nye standarder inden for intern logistik med en robot, der samlet set er hurtigere, sikrere og mere agil end alle andre løsninger i samme kategori på verdensmarkedet. Nyskabelsen MiR250 er spækket med de allernyeste teknologier og kan navigere smidigt og effektivt i miljøer med stor trafik af mennesker.

Pressemeddelelse fra Grouleff Communications

Mobile Industrial Robots lancerer deres nye MiR250 på de to store logistikmesser, LogiMAT i Tyskland og Modex i Atlanta, USA. Med MiR250 får industrien, logistikbranchen og sundhedssektoren et helt nyt værktøj til logistikoptimering. Den nye robot kan køre 7,2 km i timen. Den er konstrueret i et kortere og lavere design, så den bedre kan navigere under trange forhold, for eksempel igennem døre med en bredde på 80 cm.

Jo mere agile mobile robotter er, jo større nytte kan de gøre. Mange steder i industrien er kvadratmeter en mangelvare. Trenden er, at mobile robotter bliver installeret i eksisterende miljøer. Vi oplever stor efterspørgsel i industrien på robotter, der både kan køre ind under ting, kan navigere smalle steder, i små elevatorer, og som kan dreje hurtigt omkring hjørner. Jeg hæfter mig ved, at vi har bygget præcis den robot, som markedet har sukket efter, forudser CEO i MiR, Thomas Visti.

Bygget til rå industrimiljøer

Intern logistik udgør en flaskehals for mange virksomheder på grund af hyppigheden og ensartetheden i opgaverne, kombineret med manglen på kvalificeret arbejdskraft. Mobile robotter, som autonomt kan navigere uden om mennesker og andre forhindringer, styrker den interne transport i forskellige industrier verden over, og med MiR250 tilbyder MiR nu en robot, der kan effektivisere logistikken endnu mere.

Vi har optimeret antallet af timer, MiR-robotten kan køre per døgn, idet MiR250 kan oplades dobbelt så hurtigt som andre mindre mobile robotter. Det svarer til 3 timers ekstra køretid per døgn, når robotten kører i døgndrift. Det er også en mulighed at skifte til et andet batteri på 2 minutter, hvis man slet ingen nedetid ønsker, fortæller Thomas Visti.

Autonome mobile robotter er designet til at samarbejde med mennesker uden eksterne sikkerhedsforanstaltninger. Derfor er det vigtigt, at sikkerheden er i top, og med flere integrerede sikkerhedsfunktioner end nogen anden mobil robot, er MiR250 markedets sikreste, og den lever op til gældende sikkerhedsstandarder.

MiR har udskiftet en række standardkomponenter i MiR250 med endnu stærkere komponenter, så robotten har lang levetid, samtidig med at den er skabt til industrielle miljøer.

Ganske få af de mindre robotter på markedet for logistikautomation er bygget solidt nok til at matche kravene til robusthed i industrimiljøer. Her har vi indtaget en unik position som leverandør af robotter også til dette segment, fordi vi med brugerdreven innovation har opbygget et dybt kendskab til kunderne, markedet og behovene, konstaterer Thomas Visti, CEO i MiR.

MiR250 er ligesom MiRs øvrige produkter meget fleksibel, og kan hurtigt skræddersyes til den enkelte kundes behov med forskellige topmoduler. MiR tilbyder nu også et standard modul under navnet MiR Shelf Carrier, der kan monteres på MiR250, så robotten kan hente og aflevere reoler, ligesom den kan få rullebånd, robotarme, skabe og andre applikationer monteret fra MiRs store netværk af tredjeparts leverandører.

Om Mobile Industrial Robots:

Mobile Industrial Robots er en førende producent af selvkørende og samarbejdende mobile robotter, som har skabt en helt ny industri i Danmark og er godt på vej til at blive et globalt væksteventyr. Mobile Industrial Robots blev grundlagt i 2013 af den erfarne robotudvikler Niels Jul Jacobsen, der er en nøglefigur i selve opbygningen af Danmarks internationalt anerkendte robotklynge. MiR-robotterne har for længst bevist deres værd, og tusinder kører nu rundt i den globale industri og automatiserer intern transport. MiR har dermed på rekordtid skabt et helt nyt marked. I foråret 2018 blev MiR købt af den førende leverandør af automatiseret testudstyr, amerikanske Teradyne, der for fire år siden også købte danske Universal Robots. MiR har ansat næsten 200 nye medarbejdere fra 2018-2020 år, og er dermed en suveræn job- og vækstskaber i den danske robotindustri.

Kontakt:

For yderligere information, kontakt venligst:
Marina Balanovic, Group Marketing Coordinator, mab@mir-robots.com, +4531274963
Birthe Koldby Veje, PA to CEO Thomas Visti, Mobile Industrial Robots A/S: bkv@mir-robots.com, +45 2020 4403

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/trumf-fra-mir-mere-agil-og-hurtig-mir250-vinder-pa-alle-parametre?releaseId=13589625

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu