ANNONCE

PRM / Turistkontorerne bliver i Nykøbing F. og på Marielyst de kommende år

19. november 2020 16:12 | Af: Ritzau Info
 

Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget har besluttet at forlænge den nuværende organisering af turismeservice med turistkontor i Nykøbing F. og Marielyst samt infocaféer i Nysted, Sakskøbing, Stubbekøbing og Gedser i 2021 – 2022.

Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune

De nuværende samarbejdsaftaler, der handler om placering af turistkontorer i Guldborgsund Kommune, udløber ved udgangen af 2020. Derfor skulle Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget ved gårsdagens møde tage stilling til den fremtidige organisering af turismeservice i Guldborgsund.

Her besluttede udvalget at forlænge den nuværende organisering med turistkontorer i Nykøbing F. og Marielyst og infocaféer i Nysted, Sakskøbing, Stubbekøbing og Gedser, der er drevet af frivillige.

¨Vores fire lokale infocaféer drives af frivillige ildsjæle med et stærkt lokalt kendskab, der virkelig brænder for at fortælle om deres lokalområde. Det er et godt initiativ som er vigtigt, at vi støtter op om. Derfor har vi valgt at fortsætte den nuværende organisering og fastholde at afsætte midler til at drive infocaféerne, ¨ udtaler formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse.

Brian Lindorf Hansen, der er destinationschef for Visit Lolland-Falster, ser også fordele i den nuværende organisering, som er en koordineret indsats, der understøtter synergien mellem øerne.

¨Det er en god mulighed for at sende vores gæster rundt på hele Lolland-Falster og hjælpe dem med at få øje på alt det dejlige, vi kan tilbyde rundt om på øerne – fx gøre vores gæster i Maribo opmærksomme på, at de også kan køre en tur til Falster og besøge Krokodille Zoo eller shoppe i Nakskov, selvom de holder ferie i Nykøbing, ¨ siger Brian Lindorf Hansen.

Baggrund
I 2019 godkendte Kultur Fritid og Bosætningsudvalget at den ovenstående turistformidling gennem turistbureauer og infocaféer blev overført til Visit Lolland Falster fra 2020, der siden da har varetaget samarbejdsaftalerne.

Turistkontorerne understøtter udvalgets mål om, at understøtte turisme som det fremgår af strategien for 2019-2022.

Kontakt:

Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse tlf.: 25 18 18 13 email: marlo@guldborgsund.dk

Brian Lindorf Hansen
Destinationschef, Visit Lolland-Falster
24468208
blh@visitlf.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/turistkontorerne-bliver-i-nykobing-f-og-pa-marielyst-de-kommende-ar?releaseId=13604781

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Ritzau Info
 

Mange af disse har at gøre med at få rengjort forskellige dele af huset eller renset dine køkkenmaskiner og hårde hvidevare. Det kan være svært at huske det hele, særligt de ting, som ikke ligefrem er synlige i hverdagen. I det følgende kan du derfor læse om tre ting, som mange boligejere glemmer at få rengjort, netop fordi det ikke er nemt at se, at de behøver rensning, før det potentielt er for sent.

Emhætten

Emhætten er noget mange glemmer at få renset. Nærmere bestemt er det emhættefiltret, der kræver rengørng en gang imellem. Du behøver ikke at gøre andet end at tage filtret ud og rense det med varmt vand eller give det en tur i opvaskemaskinen. Det er nemt, men alligevel noget man ofte glemmer, fordi filtret ikke er til at se medmindre, du stikker hovedet ind under emhætten. Det kan dog ende med, at der går mug i filtret, hvilket i værste tilfælde kan være sundhedsskadeligt eller brandfarligt. Kommer det så vidt, bliver hele emhætten ofte nødt til at blive skiftet. Derudover kan et beskidt filter resulterer i, at der drypper uhygiejniske væsker fra emhætten ned i den mad, du er ved at lave. Det er altså en god idé at få det renset regelmæssigt.

Tagrender

En anden ting som husejere ofte glemmer, er at få renset tagrenden, fordi det ikke er nemt at se, hvor beskidt den er uden at kravle op på en stige. Her ophobes grannåle, blade, mos og andet skidt over tid. Hvis det ikke renses jævnligt, kan det resulterer i, at regnvand og smeltevand ikke frit kan løbe gennem tagrenden, hvilket i værste fald kan skade husets sokkel. Du kan forsøge dig med at rense tagrenden selv, men hvis du ikke har evnerne, tiden eller udstyret til dette, er den bedste løsning oftest at bestille professionelle til at foretage tagrenderens. På den måde sikrer du dig det bedste og hurtigste resultat.

Vaskemaskinen

Det virker ikke altid logisk at skulle vaske sin vaskemaskine – den køre jo hele tiden vaskeprogrammer med sæbe. Og som regel ser vaskemaskinen da heller ikke beskidt ud. Alligevel er det vigtigt at få den regelmæssigt rengjort for at undgå lugtgener og forlænge maskinen levetid. En god måde at holde den ren på er en gang imellem at køre et program uden tøj ved høj temperatur. På den måde dræber du de bakterier, som helt naturligt sætter sig i maskinen fra de beskidte tøj. Derudover er det en god ide at vaske både sæbeskuffen og rummet som den sidder i. Skuffen kan som regel tages helt ud og vaskes med varmt vand. På den måde undgår du at maskinens sæbeslange tilstoppes. Sidst men ikke mindst, skal du huske at afkalke din vaskemaskine en gang imellem afhængig af hårdheden af dit vand. Afkalkningen kan nemt klares ved at at putte citronsyre i tromlen og køre et program på 60 eller 95 grader.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE

| Af: Sponsoreret Artikel
 

Der har været et klart fravalg af farver, som vi i dag ser en respons på. Det største hit lige nu er nemlig at få farverne tilbage i hjemmet.

Væk er det kedelige og hvide, og fremme er farverne, men du behøver ikke at blive skræmt.

Det er smukt, frisk og unikt, uden at være kaotisk men i stedet modig – du skal bare vælge de rette farver og elementer. Det giver vi en guide med tips og tricks til her.

Her er de rette farver

Spørger du de danske eksperter indenfor indretning, så kommer farverne fra naturen.

Et af de største farverige hits i 2019 er den grønne farve, men grøn er ikke bare grøn. Grøn kan være en flot og dyb nuance af grøn. Sådan en grøn som tager dig tilbage til den dybe, stille og rolige skov.

Det kan også være en støvet og lysere grøn nuance med toner af grå, som også bringer de naturlige farver ind i hjemmet.

Faktisk er de naturlige farver det helt store hit. Derfor kan det også være en helt dyb og mørk blå farve som havet, eller en lette gule farve fra rapsmarkerne. Det kan også være en sart rosa som de smukke, vilde blomster.

Det handler blot om ikke at få de skarpe toner ind i hjemmet. Det skal ikke se falsk ud, men naturligt, og det er en grundregel, som du bør have in mente, når du tager ud og køber maling. Når du kommer bort fra disse, må du ellers gerne blande og mikse.

Et stort hit i boligmagasinerne er, at du kører mange forskellige nuancer af den samme farve. Ser du i skoven finder du heller ikke kun én grøn, men et utal af grønne toner og nuancer sammen med endnu flere nuancer af brun og grå. Bland disse igennem din indretning, og så får et rigtigt smukt resultat.

Sådan får du farverne ind

Når du har fundet de farver, du kunne tænke dig, handler det ikke blot om at købe maling.

Maling er dog et rigtig godt udgangspunkt for at få farver ind i hjemmet. Her kan en idé være både at male hele rummet i flotte, naturlige nuancer, men du kan også nøjes med en enkelt fin væg i en støvet og dyb blå.

Farver kan også komme gennem billeder – for eksempel flotte plakater fra Wallstickerland. Her kan du finde naturlige udtryk som dyremotiver eller fotografier af planter og blomster.

På den måde får du også endnu mere natur ind i hjemmet.

Tager du det et skridt videre, kan du overveje en flot flise i pejsestuen i naturlige grå, blå og grønne nuancer. Du kan også købe en masse puder til sofaen i forskellige nuancer, da det er en nem måde at få farven indenfor, uden at den er permanent.

Overvej også gerne vaser, glas, tæpper og møbler til at få en masse farve ind i hjemmet.

Produceret af Heymate

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu