ANNONCE

PRM / Udmelding fra Sundhedsstyrelsen er endnu et søm til kisten for turistbusserne

23. september 2020 14:10 | Af: Ritzau Info
 

Sundhedsstyrelsens opfordring til alle skoler og uddannelsesinstitutioner til at aflyse blandt andet udflugter er endnu et slag for turistbusbranchen. “Endnu et søm til kisten,” siger adm. dir. Michael Nielsen.

Pressemeddelelse fra Dansk PersonTransport

“Udmeldingen fra Sundhedsmyndighederne er simpelt hen endnu et søm til kisten for turistbusbranchen, der i forvejen er ekstremt hårdt ramt på grund af de øvrige restriktioner. Det er endnu vigtigere end nogensinde, at vi får kigget meget grundigere på hjælp til denne branche nu,” siger Michael Nielsen, adm. dir. i Dansk PersonTransport.

Sundhedsmyndighedernes seneste udmelding opfordrer dagtilbud, skoler og andre uddannelses-institutioner til at aflyse alle sociale arrangementer. Det gælder dagtilbud, grundskoler, fritidstilbud, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og lignende, som skal aflyse blandt andet lejrskoler, udflugter. DPT ser denne anbefaling som endnu en coronarestriktion, der naturligvis bør tælle med, når omsætningstab skal opgøres. Derfor opfordrer DPT også til, at politikerne sikrer dette, så branchen har en mulighed for at overleve.

“Vi ser slag på slag for turistbusbranchen, og det er vigtigt og nødvendigt, at hånden bliver holdt under disse virksomheder, der ikke har en jordisk chance for at generere en omsætning under coronakrisen på grund af de mange restriktioner og anbefalinger. Dermed er turistbusbranchen de facto lukket ved lov og bør have økonomisk støtte svarende dertil. Når coronaen en dag slipper sit tag i Danmark, skal der jo gerne være busser til at køre børn på de lejrskoler og udflugter, de nu bliver snydt for. Busserne er en vigtig underleverandør til kæmpedele af vores arbejds- og kulturliv – festivaler, sportsarrangementer, events, konferencer – samt en grøn og billigere transportform for turisme,” konkluderer Michael Nielsen.

Kontakt:

Adm. Direktør / CEO Michael Nielsen tlf.: +45 3133 6900 email: mmn@dpt-dk.org

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/udmelding-fra-sundhedsstyrelsen-er-endnu-et-som-til-kisten-for-turistbusserne?releaseId=13598864

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu