ANNONCE

PRM / Underleverandørerne som turistbusbranchen skal også have hjælp!

12. august 2020 14:57 | Af: Ritzau Info
 

Det er uhyre vigtigt at turistbusbranchen bliver inkluderet i de forhandlinger, der er i gang lige nu om forlængelse af kompensation til coronalukkede brancher

Pressemeddelelse fra Dansk PersonTransport

Turistbusbranchen er en uundværlig og væsentlig underleverandør til en stor del af turisme erhvervet og det kulturliv, der er lukket ned i øjeblikket. 2/3 af branchen har mistet 80 % af omsætningen og står derfor over for truende konkurs ,” siger adm. dir. for Dansk PersonTransport Michael Nielsen.

Turistbusbranchen er en ofte overset underleverandør til en lang række af debrancher, der er tvunget til at lukke ned – herunder store events som konferencer, festivaler, sportsarrangementer, messer, koncerter, krydstogtsanløb samt transport af inden- og udenlandske turister. Derved er turistbusbranchen en branche, som de facto er lukket ned pga. lovgivning, og Dansk PersonTransport frygter, at turistbusbranchen efter 31. august ikke kommer i betragtning til yderligere kompensation, hvis underleverandører ikke tænkes med.

“Turistbusbranchen har aldrig bedt om økonomisk hjælp før, og vi håber på, det aldrig bliver nødvendigt igen, men lige nu er det bydende nødvendigt at sikre denne hjælp. Størstedelen af branchen står stille, og mange er på kanten af konkurs – og oven i det har branchen, der er yderst sæsonbetonet, ingen mulighed for at hente det tabte hjem i de kommende måneder,” siger adm. dir. for Dansk PersonTransport Michael Nielsen.

Fakta:

Omsætningen for turistbusser er væsentligt reduceret – 2/3 af turistbusbranchen har mistet mere end 80 % af omsætningen i sommeren, og over 60 % oplyser, at de er i stor eller meget stor risiko for konkurs.

Branchen er stærk sæsonbetonet – cirka 2/3 af omsætningen hentes ind mellem 1. maj og ultimo september. Med andre ord har branchen ingen muligheder for at hente det tabte ind i vintersæsonen – tværtimod skulle sommersæsonens indtjening betale de faste omkostninger frem til næste højsæson i maj 2021.

Kontakt:

Adm. Direktør / CEO Michael Nielsen tlf.: +45 3133 6900 email: mmn@dpt-dk.org

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/underleverandorerne-som-turistbusbranchen-skal-ogsa-have-hjaelp?releaseId=13597806

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu