ANNONCE

PRM / Undgå at blive syg af sommerens grillmad

30. juli 2020 09:35 | Af: Ritzau Info
 

Hvert år bliver flere danskere syge efter at have spist grillmad. Fire grillråd fra Fødevarestyrelsen skal komme bakterierne til livs.

Pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen

Hvis du skal stå for grillmaden, så er det en god idé at holde en god hygiejne. I de seneste år har Statens Serum Institut registreret mellem 4.000-5.000 patienter, der er blevet syge af madbakterien campylobacter.

“Vi kan se, at antallet af danskere, der bliver syge af campylobacter, typisk stiger om sommeren. Det skyldes ofte, at grillmesteren har glemt at følge de helt basale hygiejneråd ved grillen. Her er det fx vigtigt, at man bruger en ren grilltang, når kødet er færdigstegt, og at man vasker hænder jævnligt,” siger Gudrun Sandø, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen.

Der er derfor god grund til at have fokus på grillhygiejnen henover sommeren.

Ifølge Gudrun Sandø kan man heldigvis nemt undgå, at ens gæster bliver syge af grillmaden – hvis man følger Fødevarestyrelsens fire grillråd.

Fødevarestyrelsens grillråd

1️. Hold råt kød adskilt fra færdig mad, fx salat, brød og færdigstegt kød.

2️. Gennemsteg kylling og hakkebøffer.

3. Vask hænder jævnligt – hvis det ikke er muligt, så brug håndsprit.

4. Brug en ren grilltang eller en ren gaffel samt ren tallerken til færdigstegt kød.

Kontakt:

Fødevarestyrelsens pressetelefon tlf.: 2284 4834 email: presse@fvst.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/undga-at-blive-syg-af-sommerens-grillmad?releaseId=13597343

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu