PRM / Ungdommens Folkemøde: Bliv frivillig i cykelsagens tjeneste sammen med Cyklistforbundet  

6. april 2018 11:24 | Af: Ritzau Info
 

Vil du hjælpe os med at stable en tre dages cykelfest på benene i vores telt på Ungdommens Folkemøde? Sådan lyder opfordringen fra Cyklistforbundet forud for den store festival for unge, der løber af stablen i september med musik, events og debatter.

Pressemeddelelse fra Cyklistforbundet

– Vi kalder alle unge, der kender glæden og friheden ved at cykle, der har lyst til at gøre en forskel i cykelsagens tjeneste – og måske også er optaget af at bruge cyklen som løftestang til en mere bæredygtig verden, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

Som frivillig kan man være med til at udvikle skægge aktiviteter i teltet – fx quizzer, konkurrencer, debatter og samtaler. Alle aktiviteter skal på den ene eller anden måde tage udgangspunkt i unges liv og være samfundsmæssigt relevant.

Man kan også være med til at bemande Cyklistforbundets telt under selve festivalen, der foregår i Valbyparken den 6. – 8. september.

UNGE HAR EN VIGTIG STEMME
Cyklistforbundet stiller ikke noget krav om, at man skal være medlem af Cyklistforbundet for at blive frivillig.

– Det vigtigste er, at man har lyst til at lave noget med andre frivillige og give festivaldeltagerne nogle gode oplevelser i vores telt. Og at man lige som os tror på, at unge har en stemme, der er værd at lytte til, siger Klaus Bondam.

VIL DU HØRE MERE / VÆRE MED:
Kontakt Anne Forsbøl på ANF@CYKLISTFORBUNDET.DK eller på tlf.: 4070 8359

Fakta: Ungdommens Folkemøde
Ungdommens Folkemøde samler den danske ungdom mellem 15 og 25 år til en festival i demokratiets tegn, hvor unge kan drømme, blande sig i debatten, lade sig inspirere og være med til at fortælle, hvad ungdommen kan og vil. Læs mere på ufm18.dk.

Kontakt:

Kommunikations- og kampagnechef Jane Kofod tlf.: 2217 5588 email: jak@cyklistforbundet.dk

Direktør Klaus Bondam tlf.: 4070 8365 email: bondam@cyklistforbundet.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ungdommens-folkemode-bliv-frivillig-i-cykelsagens-tjeneste-sammen-med-cyklistforbundet-?releaseId=12582151

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu