PRM / Uno-X på Hanehovedvej indbyder til åbningsfest med ekstra lave benzinpriser

8. maj 2018 10:59 | Af: Ritzau Info
 

Uno-X på Hanehovedvej 49 er efter en større ombygning nu klar til at indbyde alle bilister til en stor åbningsfest i nye flotte rammer. Arrangementet afholdes tirsdag d. 15. maj klokken 15:30 til 18:00, hvor Uno-X lover yderst attraktive benzinpriser til alle bilister med tørstige tanke og afholder benzinkonkurrencen ‘Gæt-hvor-mange-liter-der-kan-være-i-tanken’. Desuden vil der naturligvis være lidt godter til alle fremmødte.

Pressemeddelelse fra Uno-X

Uno-X på Hanehovedvej 49 i Frederiksværk er endelig klar til at fejre den fuldstændigt ombyggede lavprisstation med et brag af en åbningsfest. Det sker tirsdag d. 8. maj klokken 15:30 til 18:00, hvor Uno-X inviterer alle forbi til et par hyggelige timer i godt selskab med Uno-X-medarbejdere, som tilbyder ekstraordinær billig benzin og i dagens anledning vil hjælpe med tankning.

“Hos Uno-X er den gode tankningsoplevelse nærmest en videnskab for os, og på Hanehovedvej har vi lavet en lang række forbedringer, som vi glæder os til at vise kunderne på tirsdag,” fortæller Rikke Dagny Dalsgaard, der er distriktspartner hos Uno-X i Frederiksværk.

“Vi har bl.a. opsat nye prismaster, hvor vores kunder altid kan se vores billige priser på lang afstand, opstillet personlige betalingsautomater, og fået ekstra lange slanger så bilisterne ikke behøver at tænke over, hvilken side benzindækslet sidder i.

“Trods forbedringerne er priserne på lavprisstationerne fortsat lige så lave som før,” siger hun.

Konkurrencer og lynhurtig selvbetjening
Ud over tirsdagens prisnedsættelse på benzin og diesel samt den ekstra forplejning, vil kunderne også have muligheden for at vinde gavekort til benzin, hvis de kan gætte, hvor mange liter benzin der kan være i deres bil.

Uno-X ved af erfaring, at de mange fristelser til en sådan åbning kan betyde lidt længere køer på dagen, men det er ikke noget, der skræmmer Rikke Dagny Dalsgaard:

“Efter ombygningen på Hanehovedvej har vi fjernet de små irritationsmomenter og gjort tankningen så hurtig, enkel, tryg – og selvfølgelig billig – som mulig. Så jeg er helt sikker på, at vi kan få alle bilister igennem på kort tid og samtidig få et par hyggelige timer,” afslutter hun.

Ombygningen af tankstationen i Frederiksværk, er en del af Uno-X’ landsdækkende indsats, hvor lavpriskæden vil skabe Danmarks mest enkle, trygge og brugervenlige lavprisstationer.

Læs mere om Uno-X’ nye stationskoncept samt ombygning her: www.unox.dk


For yderligere information, kontakt:
· Henrik Antonsen, marketingansvarlig, Uno-X, tlf. 70 12 56 78

Vedhæftede billede er til fri, redaktionel afbenyttelse.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/uno-x-pa-hanehovedvej-indbyder-til-abningsfest-med-ekstra-lave-benzinpriser?releaseId=12791547

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu