ANNONCE

PRM / Vær med til at fejre europa- og danmarksmestrene i entreprenørskab

8. september 2020 10:56 | Af: Ritzau Info
 

Hvordan kan vi gøre verden bedre? Det spørgsmål knoklede flere end 3000 elever med at finde innovative løsninger til, da de i foråret var med i entreprenørskabsforløbet Company Programme. Danmarksmestrene herfra har siden vundet Europamesterskabet i entreprenørskab, og nu mødes de og de andre danske vindere til en festlig fejring, hvor H.K.H. Kronprinsen deltager.

Pressemeddelelse fra Fonden for Entreprenørskab

Iværksætterdrømmene fik frit løb, da tusindvis af elever fra ungdomsuddannelser i hele landet i foråret var med i entreprenørskabsforløbet Company Programme. Fælles for de mange iderige unge var ønsket om at finde en god iværksætteride, der kan gøre verden bedre. Og ideerne spændte bredt.

Fra et nyt kompositmateriale, der genbruger læderrester og derved sparer store naturressourcer, over en leveringsservice baseret på nabohjælp til et teknisk system der kan hjælpe børn med ADHD til at koncentrere sig bedre i skolen.

Normalt kulminerer Company Programme-forløbet med en festmiddag, hvor vinderne bliver kåret i fornemt selskab, men i år spændte Coronavirus ben for det. Derfor mødes de bedste hold nu til fejring sammen med H.K.H. Kronprinsen, dommerne fra DM og erhvervspartnerne Dansk Industri, Nordea, Bloomberg samt Fonden for Entreprenørskabs adm. direktør Christian Vintergaard og repræsentantskabsformand André Rogaczewski fra Netcompany. Det foregår til en frokost i Industriens Hus mandag den 14. september 2020.

Danske iværksættere er nye europamestre

Danske unge er innovative og fyldt med gode ideer, og hvert år deltager tusindvis i Company Programme, hvor de bliver guidet gennem alt fra ideudvikling, over markedsresearch til virksomhedsopstart. Holdet Bubbles fra Herning vandt DM i entreprenørskab og repræsenterede derfor Danmark til EM i entreprenørskab i juli, hvor de dystede mod 39 andre hold, som alle havde kvalificeret sig til via nationale finaler. Og det blev en ren dansk triumf ved Europamesterskabet, for først vandt Bubbles særprisen AT&T Excellence in IT Award og bagefter blev de udnævnt som Europamestre.

Bubbles har udviklet en teknologisk løsning til klasselokaler, så børn med ADHD eller ADD lettere kan koncentrere sig og følge med i undervisningen. Konkret er det et system, hvor børnene kan sidde med lydisolerende høretelefoner på, mens læreren har en mikrofon på. Systemet fjerner al baggrundsstøj og lyde rundt om eleven, og dermed bliver det lettere for eleverne at koncentrere sig om skolearbejdet.

Ud over Bubbles deltager holdene Cemima fra Næstved, Ergonomic Comfort fra Grindsted, Leathery fra Svendborg, Pack me up fra Herning og Get Up fra Svendborg ved frokosten.

DM i Entreprenørskab er kulminationen på undervisningsforløbet Company Programme, hvor elevteams fra landets ungdomsuddannelser lærer at omsætte idéer i praksis og bliver taget gennem alle faser af livet som iværksætter. De bedste og mest innovative elevvirksomheder kvalificerer sig til DM, og vinderne herfra kvalificerer sig til EM.

Fonden for Entreprenørskab står bag Company Programme og DM i Entreprenørskab i samarbejde med Dansk Industri, Nordea og Bloomberg.

Praktisk:

Mandag den 14. september kl. 12.30
Industriens Hus, H. C. Andersens Blvd. 18, 1553 København

Pressedeltagelse:

Pressen kan være med, når H.K.H. Kronprinsen ankommer til Dansk Industri kl. 12.30, og efter frokosten, hvor H.K.H. Kronprinsen møder Europamestrene Bubbles og får fremvist deres produkt. Der vil være begrænset plads af hensyn til Corona-restriktioner.

Pressetilmelding skal ske til Berit Bader Lemming, pressekonsulent i Fonden for Entreprenørskab, senest den 11. september kl. 11. Send en mail med navn på journalist/fotograf og medie til berit@ffefonden.dk.

Kontakt:

Presse- og kommunikationskonsulent Berit Bader Lemming tlf.: 31753481 email: berit@ffefonden.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vaer-med-til-at-fejre-europa–og-danmarksmestrene-i-entreprenorskab?releaseId=13599471

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu