ANNONCE

PRM / Vandrefalk fundet død med alvorlig fugleinfluenza på Lolland

6. november 2020 12:35 | Af: Ritzau Info
 

Det første fund af den alvorlige fugleinfluenza H5N5 er gjort ved Sakskøbing på Lolland. Alle fjerkræavlere skal sikre deres dyr mod kontakt til vilde fugle.

Pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen

En vandrefalk, som er fundet ved Sakskøbing på Lolland, er er konstateret smittet med den alvorlige fugleinfluenza type H5N5. Det viser laboratorieanalyser fra Statens Serum Institut.

– Fundet er ikke overraskende. Vi har den seneste uge fået rapporter fra Nordtyskland om fund af fugleinfluenza i vilde fugle. Det er uhyre vigtigt, at alle ejere af fugle og fjerkræ tager situationen alvorligt og sørger for overdækning af deres besætninger, så de ikke kommer i kontakt med vilde fugle, siger chefen for Fødevarestyrelsens VeterinærØst, Birgit Hendriksen.

De seneste uger har myndighederne i Tyskland, Nederlandene og Storbritannien rapporteret om fund af fugleinfluenzatypen H5N8. Indtil videre har der kun været melding om et enkelt fund af H5N5 typen i Tyskland, og som nu også er fundet i vandrefalken på Lolland. Der er ikke rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenzavirus, der i øjeblikket cirkulerer i Europa. Men sygdommen er alvorlig for fjerkræ og fugle.

Fødevarestyrelsen besluttede i går at hæve trusselsniveauet for fugleinfluenza fra meget lav til høj, som er højeste niveau. Fra i dag skal alle ejere af fjerkræbesætninger sikre deres dyr mod kontakt til vilde fugle med bl.a. overdækning eller indhegning. Samtidig er der indført forbud mod arrangementer med fjerkræ og fugle.

Fødevarestyrelsen har onsdag indsendt bramgæs, der er fundet ved Højer i Sønderjylland til test for fugleinfluenza hos Statens Serum Institut. Styrelsen forventer svar sent fredag eller mandag.

Læs bekendtgørelsen om krav til fjerkræavlere om forebyggelse HER

Læs bekendtgørelsen om forbud mod arrangementer med fjerkræ HER

Yderligere oplysninger:

Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på 22 84 48 34

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vandrefalk-fundet-dod-med-alvorlig-fugleinfluenza-pa-lolland?releaseId=13603844

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu