PRM / Vejle-advokat er ny i Middelfart Sparekasses bestyrelse

22. juni 2018 10:27 | Af: Ritzau Info
 

Henrik Higham Schlüter, partner i Codex Advokater i Vejle, er valgt ind i Middelfart Sparekasses bestyrelse.

Pressemeddelelse fra Middelfart Sparekasse

Et enigt repræsentantskab pegede torsdag den 21. juni på Henrik Higham Schlüter, da sparekassens øverste myndighed var samlet for at vælge nyt bestyrelsesmedlem. At valget faldt på ham er ikke tilfældigt, fortæller Allan Buch, bestyrelsesformand i Middelfart Sparekasse.

– I takt med, at sparekassen bliver større, og de regulatoriske krav til pengeinstitutter også vokser, har vi vurderet, at vi havde behov for et bestyrelsesmedlem med stærke juridiske kompetencer. Det må vi sige, at Henrik til fulde lever op til. Han har erfaring med selskabsret og er også rutineret udi bestyrelsesarbejde. At han også er kunde og garant i sparekassen, er et ekstra plus, siger Allan Buch.

Vil hjælpe med at styrke sparekassen

Henrik Higham Schlüter er glad for, at han fik mulighed for at blive en del af sparekassens bestyrelse.

– Sparekassen er en virksomhed, der drives ud fra nogle stærke værdier. Som kunde har jeg oplevet, at det ikke kun er ord, men at der ligger handlinger bag værdierne. Det er værdier, jeg til fulde kan stå inde for, og derfor vil jeg gerne bidrage til sparekassens fortsatte udvikling, siger Henrik Higham Schlüter.

Henrik Higham Schlüter bor i Vejle, og ud over at være partner i Codex Advokater har han en række bestyrelsesposter, både som formand og menigt bestyrelsesmedlem. Han blev valgt til den plads i sparekassens bestyrelse, der blev ledig, da Jan Henriksen valgte at trække sig fra bestyrelsesarbejdet af personlige årsager.

Kontakt:

Bestyrelsesformand Allan Buch, 20461601
Bestyrelsesmedlem Henrik Higham Schlüter, 40714100

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vejle-advokat-er-ny-i-middelfart-sparekasses-bestyrelse?releaseId=13104389

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu