PRM / Ventetiden er forbi: Åbning af shoppingmekka på 1. sal i Lyngby Storcenter

7. november 2018 08:18 | Af: Ritzau Info
 

Efter knap et års renovering slår Lyngby Storcenter dørene op til et shoppingområde af international format. Den gennemrenoverede 1. sal byder på en række nye fashion- og livsstilsbutikker, som er samlet af et opdateret og mere logisk gangforløb.

Pressemeddelelse fra DEAS

Den 8. november fejrer Lyngby Storcenter genåbningen af 1. sal og et helt nyt modemekka på 5.000 m2.

COS, Arket og & Other Stories – koncepter, der kun findes på absolutte prime locations – slår dørene op for det nordsjællandske publikum. Samtidig åbner den eksisterende H&M-butik i en totalrenoveret og udvidet udgave, opdateret i det seneste nye butiksdesign og suppleret med en H&M Home shop-in-shop.

“At vi får samlet så stærke brands i Lyngby Storcenter styrker centrets profil som foretrukken shoppingdestination i Nordsjælland. Vi er sikre på, at det nye oplevelsesunivers vil blive et unikt trækplaster for en stor del af vores kunder,” siger ejendomschef Eva Handest på vegne af Danske Shoppingcentre, der ejer Lyngby Storcenter.

De nye koncepter komplementerer hinanden og skaber et unikt mix, der sammen med centrets øvrige modebutikker giver kunderne det absolut stærkeste udbud af beklædning i området.

Koncepter der skaber oplevelser

Der er lagt mange kræfter i den unikke helhedsoplevelse med en æstetik og en indretning, der følger tidens trend om at smelte shopping og oplevelser sammen. I Arket kombineres mode med boligudstyr og brugskunst, alt imens man kan nyde en kop kaffe og en sandwich i caféområdet. COS har indrettet sig med egen tagterrasse, og & Other Stories har en stor skønhedsafdeling.

“Det har været vigtigt for os at finde koncepter, der skaber oplevelser, stemning og et unikt udvalg, der ikke findes i andre shoppingcentre i og omkring København. Særligt familierne og de unge efterspørger oplevelser og underholdning og et bredt udbud af butikker, og det findes i høj grad i Lyngby Storcenter, der inden for de seneste år har introduceret en hel række nye butikker med stærke brands og restauranter,” siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør for Center Management i DEAS.

600 m2 er tilføjet

Den store ombygning af over 5.000 m² svarer til omkring halvdelen af butiksarealet på 1. sal. For at skabe yderligere plads til de nye store butikker er der udvidet med ca. 600 m². Samtidig er flere centergange flyttet for at skabe et mere naturligt kundeflow. Den renoverede 1. sal byder også på en ny babylounge og en markant udvidelse af Sport24.

Med 125 butikker og 7 millioner kunder årligt er Lyngby Storcenter Nordsjællands største shoppingcenter. Centret er i konstant udvikling, og siden 2016 er der åbnet 23 nye koncepter, herunder maduniverset på Store Torv og senest verdens største Søstrene Grene.

For mere information

Eva Handest, ejendomschef, Danica Pension, mobil 20 34 09 82
Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør, DEAS, mobil 27 90 10 28

Kort om Danske Shoppingcentre

Danske Shoppingcentre P/S er et partnerselskab mellem ATP Ejendomme A/S og Danica Pension. Selskabet er markedsførende som investor i Danmark inden for butikscentre med 17 centre i hele landet. Porteføljen har et samlet areal på ca. 435.000 kvm. og har omkring 1.130 lejemål. Årligt besøges centrene af ca. 70 millioner kunder.

Kort om DEAS

DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). DEAS administrerer og udvikler bl.a. 18 shoppingcentre, primært ejet af Danske Shoppingcentre. Vi tilbyder også administration af bolig- og erhvervsejendomme samt ejer- og andelsboligforeninger. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme og boliger. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ventetiden-er-forbi-abning-af-shoppingmekka-pa-1-sal-i-lyngby-storcenter?releaseId=13563707

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu