ANNONCE

PRM / Vismænds optimisme må ikke blive en sovepude

16. juni 2020 13:50 | Af: Ritzau Info
 

De økonomiske vismænd anlægger i deres forårsrapport en mere positiv tone end tidligere, når det gælder den økonomiske udvikling i Danmark på den anden side af coronakrisen. Men ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne er der god grund til stadig at have stort fokus på, hvordan fremtiden ser ud for danske virksomheder.

Pressemeddelelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Det Økonomiske Råd kunne i dag præsentere deres ekstra forårsrapport. Den forudser et fald i Danmarks BNP på omkring 4,5 procent i år. Det er et mere positivt scenarie end rådets tidligere udmeldinger. Samtidig vurderer de også, at Danmark allerede i 2021 praktisk talt kan have genvundet det tabte. Her forventer vismændene således en vækst i BNP på 5,5 procent.

“Vismændene er blevet mere optimistiske i deres syn på den økonomiske udvikling i 2021 – og måske også lige lidt for optimistiske. I en lille åben økonomi som den danske, bliver vi meget påvirkede af udlandet og eksportmulighederne, som stadig er hårdt ramt af coronakrisen,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og fortsætter:

“Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi har fokus på de mere langsigtede vækstdrivere – fx omstilling til grøn energi og digitalisering – så vi kommer styrkede ud på den anden side af krisen. Her har virksomheder inden for el, vvs og metal de løsninger, der skal til for at bringe Danmark op i et nyt gear,” siger Maria Schougaard Berntsen.

Siden coronapandemien brød ud, har politikerne understøttet økonomien med hjælpepakker, der har holdt hånden under de beskæftigede og virksomhederne. Med den nye sommerpakke tages der hul på næste kapitel – at kickstarte økonomien. Her er især optøningen af tre ugers indefrosne feriepenge, som kan stimulere forbruget i de private hjem, af stor betydning.

“Feriepengene kommer til at give nye muligheder og vil forhåbentlig få boligejerne til at investere i de projekter, der trænger, og som fx kan løfte boligen en energiklasse. Men vi skal nå endnu længere med den grønne omstilling. Derfor er der fortsat brug for at se på, hvordan vi bringer Danmark længere frem i det grønne førersæde,” siger Maria Schougaard Berntsen.

TEKNIQ Arbejdsgiverne præsenterede for nylig 14 initiativer, der kan være med til både at energieffektivisere landets bygninger, reducere CO2-udledningen og hæve aktivitetsniveauet i bl.a. installationsbranchen.

Se de 14 initiativer her!

Kontakt:

Yderligere oplysninger:
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 51 30 95 37

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vismaends-optimisme-ma-ikke-blive-en-sovepude?releaseId=13595325

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu