ANNONCE

PRM / VM-guldvinderne i banecykling fejres på Københavns Rådhus

2. marts 2020 14:48 | Af: Ritzau Info
 

Torsdag aften i Berlin vandt Lasse Norman Hansen, Rasmus Lund Pedersen, Julius Johansen og Frederik Rodenberg Madsen suverænt VM i 4000 meter holdforfølgelsesløb. Og søndag vandt Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv i overbevisende stil VM i parløb

Pressemeddelelse fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

VM-guldet hyldes på Københavns Rådhus onsdag den 4. marts kl. 17.00, hvor overborgmester Frank Jensen (S) ønsker tillykke og byder på de traditionsrige rådhuspandekager.

“Tre verdensrekorder og VM-guld er virkelig imponerende præstationer af Lasse, Rasmus, Julius og Frederik. Kæmpe stort tillykke. Og kæmpe stort tillykke til Lasse og Michael med VM-triumfen i parløb. Jeg glæder mig til at fejre rytterne på Københavns Rådhus,” siger overborgmester Frank Jensen (S).

I begge finaler fik Danmarks modstandere ikke et ben til jorden. I 4000 meter forfølgelsesløb vandt de fire lynhurtige danskere overlegent – i tiden 3 minutter og 44,672 sekunder. Danmark har kun én gang før vundet VM i banecykling i disciplinen 4000 meter holdforfølgelsesløb. Norman og Mørkøv var også suveræne i parløbsfinalen, hvor de gav hele feltet baghjul. Derfor er begejstringen også stor i Danmarks Cykle union:

“Det er en helt enestående bedrift så klart at være verdens bedste i de to mest prestigefyldte og kompetitive bane-discipliner. Det kræver, at både rytterne og det kæmpe hold bag dem er i verdensklasse, og derfor er de her resultater også et udtryk for, hvad vi sammen er i stand til at opnå som idrætsnation,” siger Danmarks Cykle Unions formand, Henrik Jess Jensen.

Tilmelding og yderligere information

Pressen bedes tilmelde sig arrangementet på mail f28s@kk.dk.

  • Pressekontakt til overborgmester Frank Jensen til pressekonsulent Tildde Sønder Vindfeldt, tlf. 2538 0516.
  • Pressekontakt til DCU-formand Henrik Jess Jensen via kommunikationschef Morten Anderson, moa@cyklingdanmark.dk og tlf. 3131 9033.

Program

  • Reception den 4. marts kl. 17.00 i Festsalen på Københavns Rådhus.
  • Pressen møder ved hovedindgangen til Rådhuset kl. 16.45 – medbring pressekort. Der er presseområde i Festsalen.
  • Velkomsttale ved overborgmester Frank Jensen kl. 17.05, derefter tale ved Danmarks Cykle Unions formand, Henrik Jess Jensen.
  • Reception slutter kl. 17.30.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vm-guldvinderne-i-banecykling-fejres-pa-kobenhavns-radhus?releaseId=13589186

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu