PRM / VM: KOKKELANDSHOLDET henter endnu en guldmedalje til Danmark

26. november 2018 13:43 | Af: Ritzau Info
 

Det var ikke blot Cateringlandsholdet, der hentede guldmedaljer til Danmark i går ved VM for Kokkelandshold i Luxembourg. Her til formiddag er det blevet offentliggjort, at også KOKKELANDSHOLDET (senior) har hentet guld

Pressemeddelelse fra KOKKELANDSHOLDET

Det var ikke blot Cateringlandsholdet, der hentede guldmedaljer til Danmark i går ved VM for Kokkelandshold i Luxembourg. Her til formiddag er det blevet offentliggjort, at også KOKKELANDSHOLDET (senior) har hentet guld.

Det er sket i varmt køkken – hvor man serverede en tre retters menu for 110 gæster.

– Det føles fedt. Der er selvfølgelig altid nogle småfejl. Vi havde en god mavefornemmelse, da vi tog hjem i går, og den blev så forløst i dag, siger holdkaptajn Nicolas Min Jørgensen.

Holdet hentede dermed de guldmedaljer, man havde har arbejdet på de seneste to år.

– Man kan godt mærke, at sejren giver et enormt boost til holdet i forhold til, hvis det havde været en sølv- eller bronzemedalje, lyder det fra Nicolas Min Jørgensen.

Kokkelandsholdets CEO Sten Slot kan næsten ikke få armene ned.

– To gange guld ud af to mulige indtil nu, er helt vildt. Vi kan ikke få armene ned, og det er et kæmpe skulderklap til dansk gastronomi og til de danske kokke. De har de sidste to år arbejdet hårdt, og rammer så niveauet på forbilledlig vis. Det her resultat er med til at cementere Danmarks styrkeposition indenfor gastronomi, og det kan med fordel udnyttes fx i forbindelse med eksportfremstød i udlandet, siger Sten Slot.

KOKKELANDSHOLDET (senior) har slet ikke haft tid til at fejre sejren. De fik beskeden om guldet mandag formiddag, da man var i gang med forberedelserne til konkurrencen i koldt bord, der afvikles onsdag.

Guldmedaljen i varmt køkken betyder ikke, at KOKKELANDSHOLDET (senior) har vundet det samlede verdensmesterskab endnu. Det afgøres blandet andet af, hvilken placering man får for det kolde køkken samt det samlede antal point. Det bliver offentliggjort på torsdag.

TV-billeder til frit brug – fotograf : Anders Wiuff
Holdkaptajn Nicolas Min Jørgensen om guldet i varmt køkken:
https://vimeo.com/302809023

Dækbilleder fra KOKKELANDSHOLDETS konkurrence søndag aften
https://vimeo.com/302811958

Video credit og stills : Anders Wiuff

Her er KOKKELANDSHOLDET (senior) – vindermenuen:

Forret:
Helleflynder med dild og sprød skorpe
Glaseret jomfruhummer med glaskål og fennikelsalat,
Løg fyldt med muslinger og ventreche mornay,
Sauce på karamelliseret kærnemælk og caviar

Hovedret:
Lammeryg rullet med svampe og salvie
Kartoffelpavé med lammebov og stuvede morkler
Honningglaserede gulerødder i sprød tærte
Ægte sauce og Portvins Jus

Dessert:
Lun mandelkage i aromatisk karamel
Chokolademousse med æblefyld
Æble terrin
Youghurt is og mandel nougatine

Sådan beregnes pointene ved konkurrencerne:

Hvert hold får 100 point ved start. Dommerne trækker herefter points fra, når de foretager bedømmelserne. Der uddeles guldmedaljer, hvis man opnår mellem 91-100 point, 81-90 point udløser sølvmedaljer mens 71-80 udløser bronzemedaljer.

Det hold der kommer tættest på 100 point til slut, bliver verdensmester og udløser en placering på verdensranglisten. Verdensranglisten offentliggøres torsdag.

KOKKELANDSHOLDET (senior) ved VM 2018 er:
Holdkaptajn: Nicolas Min Jørgensen (MIN FOOD i Aarhus)
Mads Søndergaard (Kokkelandsholdet, Masterchef på TV3 mv.)
Martin Sørensen (Hounö, Randers)
Mikkel Kjølhede (Skafferiet i Hinnerup)
Jakob Kofoed (Hotel Vejlefjord Kur & Spa i Vejle)
Benjamin Pedersen (Hotel Vejlefjord Kur & Spa i Vejle)
Tommy Jespersen (Falsled Kro i Falsled på Fyn)
Nikolaj Skadborg (Skadborg Private Dining på Frederiksberg)
Frederik Bach (Molskroen ved Ebeltoft)
Daniel Guldmann (Aramark/Maersk)
Gabriel Alhgren (Vanilla Chocolatier & Konditori i Vejle)
Frederik Pedersen (Hotel Danica i Horsens)

Kontakt:

Pressekontakt:
Holdkaptajn Nicolas Min Jørgensen, KOKKELANDSHOLDET (senior), tlf. 2521 9482
CEO Sten Slot, KOKKELANDSHOLDET, tlf. 4029 1550

For kontakt til øvrige kokke og stab:
Kommunikationschef Christian Kjeldsen, KOKKELANDSHOLDET, tlf. 2621 1145

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vm-kokkelandsholdet-henter-endnu-en-guldmedalje-til-danmark?releaseId=13564632

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu