PRM / Yngre midtjyske mænd viser størst interesse for online lån

4. oktober 2018 09:00 | Af: Ritzau Info
 

I Midtjylland har mænd mellem 25-34 år den største interesse for online lån i Danmark. I slut-tyverne til start-trediverne er mænd 24% mere interesseret i online lån end kvinder i Midtjylland. På landsplan betyder det, at Midtjylland lægger sig i spidsen for den største forskel i denne aldersgruppe. Det konkluderer Lånio.dk i en ny undersøgelse.

Pressemeddelelse fra Lånio.dk

I Midtjylland har man den største forskel på kønnenes interesser i lån i aldersgruppen 25-34 år. 62% af alle midtjyder, som kigger efter online lånemuligheder, er mænd. Undersøgelsen fra Lånio.dk viser, at dette er den mest afvigende aldersgruppe blandt kønnene for alle de undersøgte områder i landet.

Denne tendens med mændenes flertal fortsætter, som i resten af landet, gennem trediverne, fyrrerne og slutter først i midt-halvtredserne. I Midtjylland stiger interessen hos kvinderne dog ikke nær så meget, som på landsplan, i de ældre aldersgrupper.

Mænd dominerer på landsplan

Danske mænd og kvinder er på landsplan forskellige i forhold til, hvornår i livet de kigger efter online lån. I forhold til mænd viser danske kvinder mere interesse i den yngste aldersgruppe, hvilket ændres drastisk fra 25-årsalderen og fremad.

Dér viser mændene klart mere interesse end kvinderne – en forskel, som gradvist udlignes indtil 55-årsalderen, hvor kvinderne igen overhaler mændene. Kvinders interesse stiger altså igen, jo ældre de bliver, mens mændenes falder.

På landsplan betyder mændenes gennemsnitlige overtal i 25-54-årsalderen, at de samlet set viser mere interesse for online lån end kvinder. Ligeledes er aldersgruppen 25-34 år mest repræsenteret med en næsten lineært faldende interesse derefter.

Analysen af danskernes låneinteresse fordelt på køn og aldersgrupper både nationalt og for forskellige landsdele er vedhæftet. Tallene er indsamlet fra intern trafik og udarbejdet i samarbejde med sammenligningsportalen Mikonomi.dk.

Kontakt:

Kommunikationsansvarlig Camilla Kruuse tlf.: +45 38 41 03 02 email: ck@laanio.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/yngre-midtjyske-maend-viser-storst-interesse-for-online-lan?releaseId=13561534

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu