ANNONCE

PRM / YouSee-kunder kan nu vælge TV 2 PLAY i Bland Selv

3. juli 2020 10:00 | Af: Ritzau Info
 

Fra den 3. juli kan tv-kunder med Bland Selv vælge TV 2 PLAY som en del af deres tv-og streamingpakke.

Pressemeddelelse fra YouSee

Stadig flere tv-kunder hos YouSee vælger at blande tv og streaming, og det har været et stort ønske fra mange kunder, at også TV 2 PLAY blev en del af udbuddet i Bland Selv.

“Vores rolle er at samle det indhold, som vores kunder efterspørger, og gøre det så let tilgængeligt som muligt. Derfor er jeg begejstret for, at vi nu kan tilbyde en af danskernes mest foretrukne streamingtjenester i Bland Selv. Med TV 2 PLAY får vores kunder adgang til alle TV 2’s live-kanaler samt det store streamingkatalog, hvor de bl.a. får adgang til alle sæsoner af populære serier som Rita, Badehotellet og Klovn,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee, og tilføjer:

“Vi har i mange år haft et godt samarbejde med TV 2 og er glade for, at vi i fællesskab kan give vores tv-kunder både større valgfrihed og endnu mere dansk indhold.”

Siden nytår har YouSee’s Bland Selv-kunder haft mulighed for at vælge TV 2 Sport X via Bland Selv, og hos TV 2 er man glade for, at TV 2 PLAY nu også flytter ind hos YouSee.

“TV 2 ser store perspektiver i, at vi nu kan lancere TV 2 PLAY i YouSee’s Bland Selv. For mange danskere giver det rigtig god mening, at man kan tilgå TV 2 PLAY som integreret del af sit tv-abonnement, og med YouSee’s størrelse og professionalisme har vi også forventninger om, at mange flere husstande gennem YouSee fremover vil få glæde af TV 2 PLAY. Med dette partnerskab får vi samlet TV 2s kanaler, al streaming-funktionalitet i TV 2 PLAY og et aktivt tilvalg hos kunderne på en elegant måde” siger Stig Møller Christensen, direktør for betalings-tv i TV 2.

Bland Selv og TV 2 PLAY
YouSee-kunder med Bland Selv kan tilvælge TV 2 PLAY fra den 3. juli. Det er den store TV 2 PLAY-pakke (Favorit + Sport) uden reklamer, der bliver en del af Bland Selv-universet. Når man vælger TV 2 PLAY i Bland Selv, får man automatisk adgang til alle TV 2-kanaler og en udvalgt del af streamingindholdet på YouSee’s platform, herunder serier som Rita, Badehotellet, Klovn og DNA. Derudover får man også fuld adgang til alt TV 2 PLAYs indhold via TV 2 PLAY-app og web.

Læs mere om TV 2 PLAY i Bland Selv.

Fakta om Bland Selv

  • Over 250.000 danskere har Bland Selv, og de kan fra i dag tilvælge TV 2 PLAY
  • Tre ud af fire vælger en eller flere streamingtjenester i deres Bland Selv-pakke
  • I Bland Selv kan man vælge mellem 12 streamingtjenester og mere end 40 tv-kanaler

Kontakt:

Pressekontakt TDC Group Presse tlf.: +45 70203510 email: tdcpresse@tdc.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/yousee-kunder-kan-nu-vaelge-tv-2-play-i-bland-selv?releaseId=13596449

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu