ANNONCE

PRM / YouTv: Ny fleksibel tv-og streamingtjeneste til alle danskere

22. september 2020 07:15 | Af: Ritzau Info
 

Nuuday præsenterer i dag YouTv – en digital og fleksibel tv- og streamingtjeneste til de danskere, der ikke ønsker en traditionel tv-pakke.

Pressemeddelelse fra Nuuday

YouTv er en selvstændig underholdningsløsning til de forbrugere, der ønsker et udelukkende digitalt alternativ til den traditionelle tv-pakke. Med YouTv får de mulighed for frit at vælge mellem de mest foretrukne tv-kanaler og streamingtjenester samlet i en helt enkel og fleksibel løsning.

“Danskerne er et af verdens mest streamende folkefærd, og med YouTv tilbydes alle danskere for første gang nogensinde en fleksibel og app-baseret tv-løsning, der ikke er afhængig af, hvor man bor eller hvilken internetforbindelse, man har,” siger Michael Moyell Juul, CEO i Nuuday.

Mediemarkedet er under hastig forandring. Med tilføjelsen af YouTv dækker Nuuday, der har omkring 1 mio. tv-kunder, også de mere digitale forbrugeres mediebehov på et stadig mere fragmenteret marked, hvor der løbende kommer flere streamingtjenester til.

Med YouTv kan brugerne sammensætte et personligt abonnement baseret på netop deres behov ud fra mere end 40 tv-kanaler og 8 streamingtjenester.

“Vi vil gerne tilbyde endnu mere valgfrihed, og med YouTv kan brugerne i alle abonnementer vælge, hvilket indhold, de ønsker at have med. Skifter behovet, kan de skifte det valgte indhold ud efter 30 dage. Brugerne betaler dermed i endnu højere grad kun for det, de ser,” siger Michael Moyell Juul.

Man kan som bruger vælge mellem fire forskellige abonnementer på 3, 10, 20 eller 30 point. Alle tv-kanaler koster 1 point. Streamingtjenester koster mellem 2 og 6 point. Abonnementet med 3 valgfrie point koster 199 kr., mens det største abonnement med 30 point koster 499 kr.

“Da YouTv udelukkende er digital, og derfor er forbundet med færre omkostninger, kan vi tilbyde YouTv til en skarpere pris end vores andre tv-produkter. Derfor kan YouTv være et billigere alternativ til de kunder, der kun ønsker at streame sit indhold via en app, kan undvære en række fordele og foretrækker at betjene sig selv online,” siger Michael Moyell Juul.

I spidsen for YouTv står Henrik Harder, der har arbejdet med tv- og streamingløsninger i Nuuday de seneste fem år.

“Vi har høje ambitioner med YouTv og kommer løbende til at udvikle tjenesten i takt med, at vi får kundernes feedback ind og kan tilføje endnu mere indhold. Allerede nu kan man se indholdet på YouTv via chromecast, computer, smartphone og tablet og inden længe også på Apple TV,” siger Henrik Harder.

YouTv kan købes online via youtv.dk, hvor man også kan læse mere om den nye tv- og streamingtjeneste.

Fakta om YouTv

  • YouTv kan tilbyde fire fleksible streamingabonnementer, hvor brugerne kan vælge mellem mere end 40 tv-kanaler og 8 streamingtjenester
  • Man kan vælge abonnementer på 3, 10, 20 eller 30 point. Alle tv-kanaler koster 1 point. Streamingtjenester koster fra 2-6 point.
    • 3 point koster 199 kr. per måned.
    • 10 point koster 299 kr. per måned.
    • 20 point koster 399 kr. per måned.
    • 30 point koster 499 kr. per måned.
  • Alle abonnementer giver desuden adgang til DRTV, som er den mest brugte danske streamingtjeneste, Xee, hvor man bl.a. finder YouSee Originals samt et bredt streamingkatalog af både nye og ældre film og serier fra Paramount og Fox.
  • Al kommunikation, betaling og support foregår digitalt.
  • Brugerne får adgang til indholdet i YouTv med det samme, de tilmelder sig på hjemmesiden, og der er ikke oprettelsesgebyr eller bindingsperiode.

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/youtv-ny-fleksibel-tv-og-streamingtjeneste-til-alle-danskere?releaseId=13600416

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu