Prins Christian skal fejre prinsesse

23. august 2019 15:35 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Prins Christian skal med til konfirmation ved den norske prinsesse Ingrid Alexandras konfirmation.

Del:

Lørdag den 31. august bliver en stor dag i norske kongehus. Det er dagen, hvor prinsesse Ingrid Alexandra skal konfirmeres.

Blandt de mange prominente gæster er den danske kongefamilie også repræsenteret. Særligt er det helt specielt, at prins Christian deltager.

Det skriver Billed-Bladet.

Til konfirmation

Prins Christian skal, sammen med sine forældre kronprins Frederik og kronprins Mary, til Ingrid Alexandras konfirmation, der afholdes i Slotskapellet på det kongelige Slot i Norge.

Det har det danske hof meddelt ugebladet.

Det er som udgangspunkt ikke en overraskelse, at kronprinsen deltager, da han er fadder til prinsessen. Men det er noget af en nyhed, at han både tager kronprinsessen og prins Christian med sig.

Foruden fadderskabet, så er kronprinsparret nære venner med kronprinsparret i Norge.

Flere faddere kommer

Kronprins Frederik blev valgt som en af prinsessens seks faddere. Han kunne desværre ikke deltage, da barnedåben lå meget tæt på datoen for, hvornår han selv skulle giftes i 2004.

Artiklen fortsætter efter videoen.

En anden af prinsessens faddere, kronprinsesse Victoria, har også meldt sin ankomst. Desuden deltager nære familiemedlemmer, venner og det officielle Norge.

Prinsesse Ingrid Alexandra er prins Haakon og prinsesse Mette-Marits ældste barn. Hun er nummer to i den norske tronfølge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu