ANNONCE

Prins Harrys kusine er flyttet ind

23. november 2020 22:05 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Nu er prinsesse Eugenie og hendes mand flyttet ind i Harry og Meghans tidligere Windsor hjem.

Skulle der være nogen som helst tvivl om, at det gode forhold mellem prins Harry og hans kusine prinsesse Eugenie fortsat er helt og aldeles intakt efter Megxit, så burde alt tvivl nu være en saga blot.

Harry og Meghan har nemlig overladt deres tidligere Windsor bolig Frogmore Cottage til Eugenie og hendes mand, Jack Brooksbank, der venter deres første barn i det tidlige forår 2021. Det skriver blandt andet The Sun.

Overdragelsen skulle endda være kommet i stand uden, de to par har involveret den øvrige familie.

Prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank har angiveligt allerede boet i ejendommen i flere uger, men det fremgår dog af The Sun, at den fortsat, i hvert fald teknisk, ’tilhører’ Harry og Meghan.

Frogmore Cottage er beliggende i nærheden af The Royal Lodge, hvor prins Andrew og Sarah Ferguson, prinsessens mor og far, trods deres skilsmisse i 1996 opholder sig sammen. Dermed er der hurtig hjælp at hente for den vordende mor hos sine forældre såfremt det skulle blive nødvendigt under hendes graviditet og ikke mindst i forbindelse med den forestående fødsel.

Harry og Meghan har, efter de fratrådte som fremtrædende medlemmer af den kongelige familie, nu slået sig ned i Montecito, California, sammen med deres halvandet år gamle søn Archie.

Ifølge Hello Magazine tæller deres bolig her blandt andet ni soveværelser og dertil 16 badeværelser. Der er desuden flere stuer, kontorer , bibliotek, træningslokale, spillerum, hjemmebiograf og meget andet.

Udenfor findes der faciliteter som store plæner, rosenhaver, tennisbane, te-hus, legehus og et stort swimmingpool område.

Ejendommen indeholder også et separat gæstehus, blandt andet med to soveværelser, hvor Meghans mor, Doria Ragland, ind imellem menes at tage ophold.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu