Prins Henrik fejrer rund fødselsdag

4. maj 2019 10:25 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Prins Joachims yngste søn prins Henrik kan fejre sin første runde fødselsdag, da han bliver 10 år gammel.

Del:

2019 bliver et begivenhedsrigt år for prins Henrik. Ikke nok med det er året for prinsens første runde fødselsdag, så byder 2019 også på varmere luftlag for ham og hans familie. Til sommer flytter prins Joachim og prinsesse Marie sammen med deres to børn prins Henrik og prinsesse Athena til Paris, hvor prins Joachim skal igennem et militært uddannelsesforløb.

Prins Henrik kom i 2009 til verden. Prinsens blev født på Rigshospitalet i København, og blev dermed også prins Joachim og prinsesse Maries første fælles barn.

Navn efter grand papa

Det er ikke noget tilfælde, at den lille prins skulle hedde Henrik. Han er opkaldt efter sin farfar prins Henrik, og så taler det franskklingende navn godt ind i den lille prins’ franske ophav. Foruden fornavnet Henrik fik han også navnene Carl Joachim Alain, der også er inspireret af familiære relationer, hvor både prinsens far og morfar er repræsenteret.

Navnene fik han i juli 2009, hvor han blev døbt i Møgeltønder kirke, da prinsefamilien stadig boede i Sønderjylland. Blandt prinsens faddere var kronprinsesse Mary, prisesse Maries to halvbrødre Benjamin Grandet og Charles Cavallier. Men også venner af den royale familie Britt Davidsen Siesbye og Christian Scherfig indvilgede i at opdrage prins Henrik i den kristne tro.

Niende tronfølger

Prins Henrik er nummer ni i tronfølgen, mens hans to storebrødre prins Felix og prins Nikolai rangerer pladserne lige over ham. hvorefter prinsernes far er repræsenteret.

Det er naturligvis prins Henriks onkel kronprins Frederik, der indtager førstepladsen, når der er tale om den danske tronfølge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu