ANNONCE

Prins William er tæt på at eksplodere

1. april 2021 11:47 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Det er ene og alene dronningen, der afholder William fra at råbe højt

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Prins William må i den grad lægge bånd på sig selv for ikke at eksplodere efter Harry og Meghans interview famøse Oprah Winfrey.

Det fortæller en kilde tæt på den kongelige familie til US Weekly.

“William kæmper. Han vil gerne ud med sin side af historien,” siger kilden.

Vil beskytte Kate

Denne nævner også, at William ikke mindst ønsker at tage til genmæle for at beskytte sin hustru, hertuginde Kate.

Blandt andet i forbindelse med påstandene om, at hun skulle have fået Meghan til at bryde sammen i gråd på grund af uenigheder i forbindelse med brudepigerne ved Harry og Meghans bryllup.

Han vil desuden have alle beskyldninger om racediskrimination manet til jorden.

Af hensyn til dronningen

Ifølge kilden er det angiveligt af hensyn til sin farmor, dronningen, William ikke bare fyrer løs.

“Dronningen insisterer på, at familien håndterer sagen privat. Hun tror, at alt andet kun vil bidrage med mere brænde til bålet og blot forværre situationen,” siger kilden.

Snarlig genforening

William får i øvrigt en mulighed for at kigge sin bror dybt i øjnene indenfor overskuelig fremtid.

De to bliver nemlig formentligt genforenet, når der den 1. juli bliver afsløret en statue af deres afdøde mor, prinsesse Diana, på Kensington Palace. Netop denne dag kunne hun være fyldt 60 år.

Det vil være første gang i mere end ét år, Harry sætter sin fod på britisk jord.

Se flere billeder i galleriet ovenfor

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu