ANNONCE

Prinsesse fik stjålet smykker og ure for en formue

4. marts 2020 10:29 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Politirapport afslører hvad, der blev stjålet da prinsesse Madeleine af Sverige og hendes mand var udsat for indbrud i efteråret 2019.

Som Newsbreak.dk tidligere har skrevet, så var prinsesse Madeleine af Sverige og hendes mand, Christopher O’Neill, i efteråret 2019 udsat for indbrud i deres luksus-villa i glamourøse Miami. Det var en oplevelse, der var så voldsom, at familien simpelthen valgte at flytte.

Artiklen fortsætter under videoen

Nu har Svensk Dam så fået fingrene i politirapporten, der omhandler sagen, og fortæller, at tyvene slap afsted med tyvekoster til en formue.

Christopher O’Neill mistede blandt andet en samling ure, heriblandt et Rolex Daytona 6263, der angiveligt kan have en værdi op til 625.000 kroner.

Prinsessen måtte vinke farvel til en perlerække af sine smykker. Blandt andet nogle halssmykker og to armbånd fra Bottega Veneta, der samlet er vurderet til over 60.000 kroner. Dertil nogle Hermes armbånd og en række kostbare ørenringe.

Værst af alt forsvandt der også en eksklusivt Hemmerle smykke, som ifølge Svensk Dam kan være flere hundrede tusinde værd.

Madeleine og Christopher O’Neill kunne også konstatere, at tyvene havde smidt et pengeskab i swimmingpoolen og også, at de var sluppet afsted med et andet.

Parret og deres børn bor fortsat i solrige Florida – blot på en anden adresse.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu