ANNONCE

Prinsesse Marie har mistet sin bror

25. november 2020 19:58 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Prinsesse Marie af Liechtenstein er i sorg over, at broren Ferdinand er død af Covid-19.

Et af de ældste kongehuse i verden er i sorg.

Prinsesse Marie af Liechtenstein har mistet sin bror. Han er død af coronavirus.

Det skriver Svensk Damstidning.

Søndag kom det frem, at prinsesse Maries bror Ferdinand er død af coronavirus. Han døde i sit hjem i Wien.

Offentligt er der ikke blevet delt yderligere omstændigheder vedrørende hans dødsfald, der har sendt den 80-årige prinsesse i sorg.

Prinsesse Marie er gift med prins Hans-Adam, der er overhoved i fyrstedømmet Liechtenstein. Selv om parret tituleres prins og prinsesse, så er deres rolle tilsvarende konge og dronning.

Det er ikke første gang, at kongefamilier rammes af coronavirus.

Helt tæt inde på livet har sygdommen også været i det britiske kongehus, hvor både prins Charles og angiveligt også prins William har haft Covid-19. Det samme har fyrst Albert af Monaco. De er dog alle sammen siden raskmeldt.

Flere kongehuse heriblandt det spanske og den norske har på det seneste sendt deres overhoveder i isolation af frygt for, at de var blevet smittet. Det er sket for både kong Felipe og dronning Sonja.

Flere royale familier har også oplevet det mest tragiske ved sygdommen. Prinsesse Maria Teresa af Bourbon-Parma, der er kusine til kong Felipe, og hendes kusine prinsesse Diana af Bourbon-Parma døde nemlig af coronavirus.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu