ANNONCE

Prinsesse smittet med covid-19

23. november 2020 22:51 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Prins Charles har også været ramt.

Prinsesse smittet med covid-19
Prinsesse Michael af Kent, der her ses til venstre ved siden af sin mand, er smittet med coronavirus covid-19. Foto: Gareth Fuller/Scanpix.

Prinsesse Michael af Kent er smittet med coronavirus covid-19. Det skriver The Sun.

Nyheden blev bekræftet af Simon Astaire, talsperson for prinsessen. Simon Astaire fortæller også, hvordan prinsessen formentlig er blevet smittet.

– Prinsessens husholderske blev syg for tre uger siden. Hendes Kongelige Højhed blev straks testet, og det viste sig, at hun var smittet, siger Simon Astaire til The Sun.

Den 75-årige prinsesse er gift med Prins Michael af Kent, der er fætter til Dronning Elizabeth. The Sun skriver, at prinsessen har haft det dårligt i en måned, og at både Prins og Prinsesse er gået i isolation. Prinsen er ikke smittet.

The Sun citerer en kilde tæt på parret for at sige, at prinsessen er meget, meget udmattet, og at hun har feber.

Prinser også syge

Prinsessen er ikke det eneste medlem af det britiske kongehus, der er blevet ramt af coronavirus covid-19.

Unavngivne kilder har, ifølge Ritzau, fortalt BBC, at britiske hertug af Cambridge, prins William, har været smittet med coronavirus i april. Før Prins William blev smittet, blev hans far, Prins Charles, også smittet med sygdommen.

Mens offentligheden fik kendskab til Prins Charles’ sygdomsforløb, valgte Prins William at holde sygdommen hemmelig, angivelig for ikke at skræmme befolkningen.

Hertugen af Cambridge havde kæmpet med vejrtrækningsproblemer på grund af virussygdommen, viser rapporter ifølge flere britiske medier.

Han blev behandlet af læger, der er tilknyttet den britiske kongefamilie, og holdt sig isoleret i familiens hjem, Anmer Hall, i Norfolk. Her fortsatte han officielle arrangementer via telefon og videokonferencer.

Den britiske tronarving, den 71-årige prins Charles, blev syg med virusset i slutningen af marts og gik i selvisolation.

– Jeg var blandt de heldige, der fik en relativt mild covid-19. Men for nogle har det været en lang mere vanskelig oplevelse, sagde dronning Elizabeths ældste søn, da han indviede et nyt felthospital i april.

Felthospitalet ligger i London og har 4000 senge til coronapatienter.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu