ANNONCE

Rabler det for Harry og Meghan?

19. marts 2021 06:14 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Hertugen og hertuginden af Sussex er godt i gang med umuliggøre forsoning med familien

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Prins Harry og hertuginde Meghan synes at fortsætte med at bære brænde til det i forvejen eksplosivt flammende bål, der brænder i den britiske kongefamilie efter parrets tankevækkende interview med Oprah Winfrey. Det skriver blandt andet Mirror.

Mediet hævder endda, at parret nu meget vel kan have gjort en forsoning med familien mere eller mindre umulig.

Det sker efter den kendte TV-profil Gayle King, i sit tv-program ‘CBS This Morning’ fortalte, at Harry nu har været i telefonisk kontakt med prins Charles og prins William, samt at der intet konstruktivt kom ud af det. Det kom også frem, at hun har oplysningerne direkte fra Harry og Meghan.

Strider mod alle ønsker

Problemet for Buckingham Palace er ikke i så høj grad, at Harry og Meghan opfatter samtalen som værende ‘ikke konstruktiv’ – parret udtrykker i øvrigt også glæde over, at der nu er kommet gang i en dialog. Det handler i langt højere grad om, at oplysningerne om samtalen og parrets mening om den, kommer ud via amerikansk TV.

For det strider imod alt det, dronningen udtalte i en erklæring, hun bragte umiddelbart efter det famøse Oprah interview. Her gjorde hun det klart, at kongehuset tager Harry og Meghans postulater alvorligt, og at alt vil blive drøftet. Internt i familien.

Kan få enorme konsekvenser

Ifølge kilder tæt på kongehuset er det en adfærd, der meget vel kan få enorme konsekvenser for tilliden mellem lejrene og muligheden for forsoning fremadrettet.

“Det er et chokerende tillidsbrud og familien vil nu frygte, at alt hvad de siger til Harry, vil ende på amerikansk tv,” lyder det for eksempel fra den royale forfatter Penny Junor, der har skrevet flere bøger om den britiske kongefamilie. Blandt andet biografier om både prinsesse Diana og prins Charles.

Helt i tråd med dronningens ønske, har ingen af kongefamiliens fremtrædende medlemmer ifølge en højtstående kilde på Buckingham Palace ønsket at kommentere på den seneste udvikling.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu