ANNONCE

Ramt af flugtcyklist – og fik så cykel stjålet

4. august 2020 22:59 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet beder nu om hjælp.

Ramt af flugtcyklist - og fik så cykel stjålet
En kvinde blev påkørt af en anden cyklist. Så blev hendes cykel stjålet. Foto: Colourbox.

En kvinde – og hendes mand – må siges at have været dobbelt uheldige.

Det vidner et tweet fra Fyns Politi om.

I det står der, at kvinden, der var på cykeltur med sin mand på  cykelstien mellem Nr. Broby og Brobyværk, blev påkørt af en anden cyklist.

Det skete klokken 14.45.

Kvinden væltede og brækkede sit håndled.

Den person, der ramte kvinden, stak herefter af i retning mod Brobyværk på sin mørkeblå mountainbike.

Her stopper kvalerne dog ikke.

En – i første omgang – venlig mand stoppede og tilbød at tage både kvindens og mandens cykel med til et pizzeria, mens de var på skadestuen.

Som politiet skriver:

“Vi mangler cyklisten – og for at det ikke er løgn mangler vi også 2 racer-cykler!!! ØV”.

Nu håber politiet på, at der er vidner, der kan hjælpe til opklaringen. Eller rettere; opklaringerne.

De to cykler, som den ‘hjælpsomme’ mand to med sig, er af mærket Peugeot.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu