ANNONCE

Ramte sig selv i hovedet med tryklufthammer

15. september 2020 14:55 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Arbejdstilsynet og politiet arbejder med at finde ud af, om nogen kan drages til ansvar.

Ramte sig selv i hovedet med tryklufthammer
En 54-årig mand kom galt af sted med en tryklufthammer. Genrefoto: Scanpix

En 54-årig mand kom særdeles galt af sted i forbindelse med sit arbejde mandag formiddag, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

På grund af arbejdsulykken blev en ambulance tilkaldt klokken 10.16.

Mens det lægefaglige personale tog sig af manden, kunne politiet koncentrere sig om selve hændelsen.

Her blev det klarlagt, at den 54-årige mand fra Dianalund havde arbejdet med en tryklufthammer.

“Af ukendte årsager havde han fået hammerhovedet ned i sit eget hoved med en flænge til følge, så han blev indbragt til skadestuen til fornøden behandling”, skriver politikredsen.

Fordi det skete på arbejdet, blev Arbejdstilsynet orientere.

Det forsøger nu sammen med politiet på at finde ud af, om nogen kan drages til juridisk ansvar for arbejdsulykken, skriver politiet.

Ulykken skete på Hjortsvej i Nykøbing på Sjælland.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu