ANNONCE

Grønne biler koster 5,7 milliarder kroner

7. september 2020 12:16 | Af: Ritzau Fokus

Hvis Danmark skal have en million grønne biler i 2030, venter ekstraregning på ejere af konventionelle biler.

Grønne biler koster 5,7 milliarder kroner
Anders Eldrup, formand for Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, kom mandag med anbefalinger på et pressemøde i DGI-Byen i København. Foto: Scanpix.

Det er muligt at få en million lav- og nulemissionsbiler på de danske veje i 2030. Men det bliver en dyr omgang for samfundet.

Det vurderer kommissionen for grøn omstilling af personbiler, som mandag har fremlagt den første af to delrapporter på området.

I rapporten fremgår det, at det ifølge kommissionen vil koste omkring 5,7 milliarder kroner for samfundet, hvis Danmark i 2030 skal have en million grønne biler på vejene.

Samtidig må ejere af benzin- og dieselbiler imødese en årlig ekstraregning på omkring 5900 kroner, hvis det skal lade sig gøre at få en million grønne biler.

Det skyldes, at de konventionelle biler bliver dyrere at have, når samfundet forsøger at omstille sig til grønne biler.

– Kommissionens analyser viser, at der ikke er en simpel vej til grøn omstilling af bilparken, som opfylder alle hensyn på én gang, siger kommissionens formand, Anders Eldrup, i en pressemeddelelse.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu