ANNONCE

Realitydeltager tiltalt i makaber dødssag

6. september 2020 08:29 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En dansk realitydeltager er tiltalt i sagen.

En kun 15-årig dreng blev en tidlig lørdag morgen i marts fundet død på et græsareal ved idrætsanlægget i Hørby i Vendsyssel.

Forud er drengen blevet mishandlet, givet stoffer og til sidst efterladt for døden.

En 32-årig mand, der er kendt fra flere realityprogrammer, er tiltalt i sagen. Han blev varetægtsfænglset kort efter dødsfaldet.

Han blev blandt andet anholdt på baggrund af lokationsdata fra mobiltelefoner.

Det skriver BT, der har talt med drengens far.

Ifølge anklageskriftet, som BT har fået indsigt i, har den tiltalte givet den 15-årige det euforiserende stof MDMA og i tidsrummet fra omkring klokken 3 til 6.30 udsat ham for slag med bælter og/eller hænder samt kvælning med hundehalsbånd og bælter. Til sidst har manden efterladt den 15-årige dreng ved Hørby Idrætsforening.

Den tiltalte er en lokal kendis fra Frederikshavns-området, der har deltaget i flere realityprogrammer.

Faren mistænker, at det er årsagen til, at hans 15-årige søn i første omgang fulgte med manden, der er 32 år gammel.

Sagen kommer for retten sidst i september.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu