ANNONCE

Mette Frederiksen: Sådan gør vi

6. april 2020 20:27 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Her er oversigten over Regeringens plan for åbning af Danmark.

Danmark vil forsigtigt genåbne efter påske, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøde. Det forudsætter, at alle fortsætter med at holde afstand og opfører sig som planlagt. Her kan du se en oversigt:

Børn:

Fra onsdag den 15. april vil regeringen genåbne børnehaver, daginstitutioner og skoler fra 0. til 5 klasse.

– Åbningen af skoler og institutioner for de mindste betyder, at nogle forældre får mere arbejdsro derhjemme. Det har vi brug for, fordi der er mange opgaver, der står i kø.

– Jeg forstår godt, at der både vil være forældre og lære, der vil være bekymrende for at blive smittede. Derfor skal børn og voksne være ude så meget, det kan lade sig gøre. Der skal være mere afstand mellem børnene indenfor. Der skal gøres mere rent. Og er man det mindste syg, så skal man blive hjemme.

– Alt det skal være på plads, før skolerne kan genåbne, siger Mette Frederiksen.

Der bliver ingen afsluttende eksamener for folkeskolens afgangselever i år, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Forholdsregler:

Regeringen forlænger følgende forholdsregler fire uger til 10 . maj.

– Forsamlingsforbud på 10 personer

– Grænserne vil være lukkede

– Rejsevejledninger forlænges

– Elever fra 6. til 10. klassetrin skal fortsat gå hjemme. Det gælder også efterskoler og frie fagskoler.

Erhverv:

Caféer, barer, restauranter, frisører, massører vil fortsat være lukkede. Men i den “næste fase” af genåbningen af Danmark, vil regeringen se på, om de kan genåbne, siger Mette Frederiksen.

Festivaler og sommerfester:

Festivaller og markeder skal aflyses hen over sommeren. Regeringen vil opretholde forbud mod store forsamlinger frem til august, siger Mette Frederiksen.

– Vi kigger på, om hjælpepakkerne gælder bredt nok, også i forhold til jer. Vi vil sammen med partierne drøfte, om vi kan forbedre pakkerne endnu mere, siger Mette Frederiksen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu