ANNONCE

Genåbning på vej? Regeringens eksperter regner

11. februar 2021 18:18 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Info

Eksperter regner på effekten på smitten med covid-19, hvis man lemper restriktioner steder med lav smitte.

Genåbning på vej? Regeringens eksperter regner
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortæller til TV2, at der bliver regnet på effekten af en eventuel regional åbning. Arkivfoto: Ritzau Scanpix.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortæller til TV2, at der bliver regnet på effekten af en eventuel regional åbning på flere områder.

Der bliver regnet på effekten af regional åbning af detailhandlen, at lade de større klasser i grundskolen vende tilbage og udendørs idræt.

– Det vil ikke være til at bære, hvis vi skal vente på, at den sidste mørkerøde kommune får tallet ned, før vi kan åbne landet op.

– Der bliver vi nødt til at se mere regionalt på det, men det er ikke helt nemt. Det er noget, vi skal gå varsomt til, siger Magnus Heunicke til TV2.

Sundhedsordførerne vil blive indkaldt til orientering fredag om drøftelserne.

Fakta

Det danske Folketing

Det danske Folketing har siden 1953 bestået af et et-kammer-system.

Formand er Henrik Dam Kristensen fra Socialdemokratiet (siden 21.juni 2019).
1.næstformand er Karen Ellemann fra Venstre.

2.næstformand er Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.
3. næstformand er Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre.

4.næstformand er Trine Torp fra Socialistisk Folkeparti.
Folketinget består af 179 medlemmer, som er valgt for maksimalt fire år.

175 er valgt i Danmark, to er valgt på Færøerne og to er valgt i Grønland.
Det er statsministeren, som udskriver valg.

Statsministeren behøver ikke at vente fire år på at udskrive valget.
Folketingets arbejde ledes af et såkaldt præsidium, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse.
Hvert folketingsår begynder med åbningen, der altid er den første tirsdag i oktober.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu