ANNONCE

Region opfordrer gruppe til at blive hjemme

17. oktober 2020 14:11 | Af: Newsbreak.dk

Det gælder dem, der bor på minkfarme.

Region opfordrer gruppe til at blive hjemme
Opfordringen gælder en særlig gruppe af borgere. Genrefoto.

Citathistorie: DR Nordjylland.

Smitten med corona på mange nordjyske minkfarme får Region Nordjylland til at bede ansatte med tætte relationer til minkfarme, om at arbejde hjemme eller blive hjemme uden at arbejde, fortæller DR Nordjylland.

Ifølge Sundhedsstyrelsens regler kan personale i sundhedsvæsenet med tæt kontakt til minkfarme gå på arbejde, men tilbydes test hver uge. Kun hvis en pårørende er testet positiv skal medarbejderen gå i selvisolation.

Men tilfælde af, hvor familiemedlemmer fra minkfarmene, på trods af, at de har fulgt sundhedsmyndighedernes anbefalinger, alligevel har overført smitte fra minkfarmen til deres arbejdspladser, får regionen til at bede dem blive hjemme.

– Vi vil gerne hindre så meget som muligt, at vi får smitten ind på vores sygehuse. Derfor siger vi til medarbejderne: Bliv hjemme og arbejde hjemmefra, og kan det ikke lade sig gøre, så bliv hjemme til det er drevet over, så I får fuld løn, siger Mogens Nørgaard (S) medlem af regionens forretningsudvalg.

Også Brønderslev Kommune beder ansatte med tætte relationer til minkfarme om at blive hjemme. Tæt relationer kan være bopæl på en minkfarm eller at man bor sammen med en, der arbejder på en minkfarm.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu