Der er grænser for hvad konfliktramte må bruge tiden på

14. april 2018 19:16 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Der er klare retningslinjer for, hvad du som offentligt ansat må og ikke må, hvis du er lockoutet fra din arbejdsplads, fortæller en arbejdsmarkedsforsker.

Har du styr på, hvad der er af regler for en storkonflikt?

Så er det nok en god ide at sætte sig ind i det. For skulle en storkonflikt bryde ud i slutningen af april, kan det lamme store dele af landet, ved at både sygehuse og offentlig transport delvist lukker ned.

Omkring 440.000 offentligt ansatte bliver nemlig omfattet af konflikten, men hvad er der af regler for en storkonflikt, når det kommer til dem, der bliver ramt?

Det kan Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, give svaret på – og det svar er faktisk ret simpelt.

– Hovedreglen er, at du ikke kan gøre noget, når du er underlagt en strejke eller lockout. Så som udgangspunkt kan du ikke gøre andet end at bakke op om den konflikt, der foregår, siger Bent Greve.

Du kan nemlig ikke komme ind på din arbejdsplads, og derfor skal du bare blive hjemme, medmindre at din fagforening stiller krav om, at du møder frem til forskellige aktiviteter.

Hvad kan man bruge tiden på?

Men hvad skal man bruge tiden på derhjemme ud over at gennemtrevle Netflix for serier eller at læse en god bog? Vil du gerne være til nytte andre steder, skal du passe på, fortæller Bent Greve.

– Du må ikke påtage dig konfliktramt arbejde, når du selv er underlagt en konflikt, da du på den måde bryder med principperne for konflikten, siger han og henviser til en aktuel sag.

En fodboldklub i Nyborg har nemlig planlagt at arrangere børnepasning i form af en fodboldskole, hvis der skulle komme en lockout.

Det faldt dog ikke i god jord hos fagforbundene, der bad arrangørerne om at trække sig.

Sagen er dog endt med, at fagforbundene har trukket i land, og at fodboldskolerne alligevel bliver afholdt, hvis der kommer en storkonflikt, skriver DR.

Bent Greve fortæller derfor, at man som privatperson skal passe på ikke at bryde reglerne, selv om man mener det i en god mening.

Du må eksempelvis ikke tage ud på institutionerne eller skolerne for at passe konfliktramte børn. Har du til gengæld privatansatte søskende, som er kommet i bekneb med børnepasningen, må du gerne hjælpe dem derhjemme, siger Bent Greve.

Hvis du skal på ferie under konflikt

En mulig storkonflikt kommer også til at have betydning for dig, hvis du har planer om ferie eller bliver syg, fortæller Bent Greve.

På ferieområdet er der dog en væsentlig detalje, du skal have for øje.

– Hvis du allerede er taget på ferie, når konflikten bryder ud, så må du gerne gøre den færdig, for så har du nemlig påbegyndt ferien, siger Bent Greve.

Har du til gengæld planlagt ferie, som står til at begynde, efter en konflikt er trådt i kraft, så står du med håret i postkassen. Konflikten hindrer nemlig, at du må afholde den ferie.

Problemer med afbestillingsforsikring

Du kan også opleve problemer med at få erstatning for den tabte ferie, selv om du har en rejseforsikring.

Tidligere har forsikringsselskabet LB Forsikring, som består af Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, dog slået fast over for Ritzau, at de gerne vil hjælpe medlemmer, der kan komme i klemme.

Andre selskaber som Alm. Brand har til gengæld afvist, at der er noget at gøre, da afbestillingsforsikringen ikke dækker den slags konflikter.

Hvis du bliver alvorligt syg under konflikt

Skulle du også blive alvorligt syg under en storkonflikt, kan du også løbe ind i problemer, fortæller Bent Greve.

– Hvis du er syg, inden lockouten træder i kraft, så er du syg. Men hvis du under en strejke eller lockout bliver syg, så kan du ikke få sygedagpenge, fordi du ikke er til rådighed på arbejdsmarkedet, siger han.

Som det er i øjeblikket, kan en strejke tidligst træde i kraft den 22. april, mens en lockout tidligst kan bryde ud den 28. april.

Forligskvinden kan dog udskyde konflikten i yderligere 14 hverdage, hvis hun føler, at der er tilpas fremskridt i forhandlingerne.

Konstaterer forligskvinden til gengæld, at parterne ikke kan blive enige om et resultat, kan hun melde ud, at forhandlingerne er brudt sammen. Herfra skal der gå fem hverdage, før en strejke og lockout kan begynde.

Har du helt styr på, hvad der er af regler for en storkonflikt. Hvis ikke, så klik igennem galleriet ovenover for at se, hvad man så offentlig ansat mister under en storkonflikt.

Fakta

Sådan dækker fagforeningerne ved lockout og strejke

Se hvordan nogle af de største fagforeninger støtter deres medlemmer her:

Fagforbundet FOA:

  • Strejke: Fuld dækning for tab af løn og pension og ferierettigheder fratrukket arbejdsmarkedsbidrag.
  • Lockout: FOA’s hovedbestyrelse vil i dette tilfælde tage stilling til, hvordan der ydes støtte.

HK Kommunal og Stat:

  • Strejke: Dækning for tab af løn, fratrukket pension og arbejdsmarkedsbidrag.
  • Lockout: Der gælder samme vilkår ved lockout som ved strejke.

Fagforbundet 3F:

  • Strejke: Støtte svarende til den normale dagpengesats, som er 860 kroner per dag.
  • Lockout: Der gælder samme vilkår ved lockout som ved strejke.

Danmarks Lærerforening:

  • Strejke: Konfliktstøtte på 1860 kroner per konfliktdag. Det svarer cirka til lønnen for en lærer, der har været ansat i fire år.
  • Lockout: Tilbud om et lån, som fastsættes til 846 kroner per dag.

Dansk Sygeplejeråd:

  • Strejke: Understøttelse svarende til sædvanlig løn. Det vil i udgangspunktet være et gennemsnit af tre måneders løn.
  • Lockout: Tilbud om et lån, som sikrer cirka samme nettobeløb, som medlemmerne har til rådighed, når de har fået udbetalt løn. Lånet er gebyr- og rentefrit.

Bupl, pædagogernes fagforbund:

  • Strejke: Støtte svarende til fuld økonomisk dækning for tab af løn og pensionsbidrag.
  • Lockout: Støtte på 860 kroner per dag, som svarer til den højeste dagpengesats.

Kilder: FOA, 3F, HK, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, Bupl og Folkeskolen.

Kilder: FOA, Djøf, Bent Greve.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu