ANNONCE

Regnen indeholder flere pesticider

2. oktober 2015 05:45 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Regnen indeholder flere pesticider
Foto: Bo Bach Jensen (Arkivfoto)
Foto: Bo Bach Jensen (Arkivfoto)

Foto: Bo Bach Jensen (Arkivfoto)

Det ikke kun vand, der drypper ned fra himlen, når efterårets byger driver hen over landet. Målinger viser, at regnvandets indhold af ukrudtsgiften prosulfocarb er steget. Det skriver Politiken.

Landmænd bruger giften til at bekæmpe græsukrudt i de kornmarker, der sås om efteråret, men en del af giften fordamper og falder siden ned med regnvandet. Og regnen rammer både den åbne natur, private haver og økologiske æbleplantager.

Målinger viser, at indholdet af prosulfocarb i regnvandet er steget med 16 procent i Sepstrup Sande i Midtjylland og med hele 174 procent ved Risø på Sjælland fra 2013 til 2014.

»Det er da uhyggeligt, at selv om man prøver at holde sin have giftfri og spise økologisk og give sine børn økologisk mad, så er der alligevel sprøjtegift, der falder ned fra himlen«, siger landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Rikke Lundsgaard, til Politiken.

Ikke akut giftigt for mennesker

Prosulfocarb er ikke akut giftigt for mennesker, men ved dyreforsøg har større mængder af giften medført vægttab og påvirket lever, nyrer og knoglemarv.

Sidste år fandt man prosulfocarb på en stor del af høsten af økologiske æbler fra 2013, hvilket førte til en frivillig handleplan.

Miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V), mener ikke de nye målinger af prosulfocarb i regnvandet udgør et akut problem. Hun pointerer, at man endnu ikke har fundet prosulfocarb på økologiske frugter i år, og hun vil derfor ikke tage stilling til yderligere politiske initiativer.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu