ANNONCE

Rekord: Så mange danskere får nu denne ydelse

15. marts 2020 13:46 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

På et år er antallet af personer på 60-64 år, der får tilkendt førtidspension, steget med over 50 procent.

Der er på kort tid sket en markant stigning i antallet af seniorer, der får tilkendt førtidspension.

I 2019 fik 3810 i aldersgruppen 60-64 år således tilkendt en førtidspension, hvilket er en stigning på mere end 50 procent i forhold til året før, som også markerede en rekord.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Det viser tal fra Jobindsats.dk, der er en database over beskæftigelsestal under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Udviklingen er et udtryk for, at seniorer i dag kun har begrænset mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionen. Det forklarer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Per H. Jensen.

– Den markante udvikling skyldes, at der er gennemført en efterlønsreform, som betyder, at mange af dem, der har behov for at forlade arbejdsmarkedet, ikke længere kan bruge efterlønnen som en udgang, siger han.

– Derfor må de søge over i andre ordninger som for eksempel førtidspension eller sygedagpenge.

Antallet er firedoblet

Antallet af seniorer, der får førtidspension, er næsten firedoblet, siden man i 2012 indførte en førtidspensionsreform.

Den betød blandt andet, at det skulle blive sværere at få tilkendt en førtidspension, og selv meget svage blev sendt i arbejdsprøvning og ressourceforløb.

Det fik hurtigt niveauet til at falde til blot 834 tilkendte førtidspensioner i 2013. Siden er antallet steget støt.

Men selv om vejen til førtidspension tilsyneladende er blevet lettere, så er der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ikke tale om en positiv udvikling.

– Man kan ikke kalde det en positiv tendens, at flere kommer på førtidspension.

– Men omvendt er det positivt i den forstand, at nogle seniorer, der har haft det virkelig dårligt, og som er blevet kastet rundt i systemet, nu ser ud til at få denne mulighed, siger Lars Andersen, direktør i AE.

– Mangler en værdig vej ud

Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, mener, at stigningen skyldes, at mange nedslidte seniorer mangler en værdig udvej fra arbejdsmarkedet.

– Disse tal viser, at der er rigtig mange i den aldersgruppe, der ikke kan holde til at gå på arbejde. Og det skal vi tage seriøst, siger han.

Socialdemokratiet ventes at præsentere en model for differentieret pensionsalder senere på året, som ifølge Leif Lahn Jensen vil være en del af løsningen.

Ifølge Per H. Jensen vil det dog være svært at udvikle en model, der virker for alle.

– Når man kigger på erfaringer fra udlandet, så har det vist sig at være svært at finde en bæredygtig model for en differentieret pensionsalder, siger han.

Fakta

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)

Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu