ANNONCE

Rekordstigning i antal smittede

6. december 2020 14:31 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Nok engang er antallet af bekræftede smittetilfælde meget højt.

Rekordstigning i antal smittede
Smitterekord i Danmark det seneste døgn. Foto: Scanpix

Det seneste døgn er der fundet hele 1745 nye coronatilfælde i Danmark, viser en opgørelse søndag fra Statens Serum Institut (SSI). Det er det højeste antal registreret på 24 timer, siden myndighederne begyndte at overvåge epidemien.

Samlet set er mere end 90.000 danskere blevet bekræftet smittet med coronavirus i år. De er fundet hos 3.524.861 danskere, der alle er blevet testet mindst én gang. Nogle er testet mere. Det seneste døgn er 14.534 blevet testet for første gang.

Rekordantallet af nye smittetilfælde er fundet blandt de 72.831 prøver, der er taget i samme periode, fremgår det. Dermed er positivprocenten mere end 2,3, og det er også den højeste, vi har registreret herhjemme i år.

2489 tilfælde

Det er ifølge SSIs statistikker især i hovedstadsområdet, at smitten er særdeles udbredt. I Københavns Kommune alene er der de seneste syv dage til sammen fundet 2489 smittetilfælde. Sammenholdt med indbyggertal giver det en incidens på 396.

Fem andre kommuner har en endnu højere forekomst af smittetilfælde over de seneste syv døgn per 100.000 indbyggere. Alle på den københavnske vestegn. Værst ser det ud i Ishøj og Herlev, hvor incidensen er på mere end 500.

I København som i det meste af landet bæres smitten primært af de unge. Den seneste uge er 792 i aldersgruppen 20 til 29 fundet i Københavns Kommune, hvor andelen af unge mennesker naturligt nok også er højere. De 30 til 39-årige ligger nummer to med godt 400 tilfælde.

Kun Ærø og Læsø har ikke registreret smittetilfælde den seneste uge.

Mange nye indlagte

5455 har været eller er indlagt med coronavirus-relaterede udfordringer siden epidemiens begyndelse. Det seneste døgn er hele 51 blevet indlagt. Antallet af personer, der er døde under indlæggelse eller udskrevet igen har ikke været så højt, at det ikke kan aflæses i aktuelle indlæggelser.

I skrivende stund er 302 personer indlagt på en Covid-19-afsnit. Det er en forhøjelse af antallet på 23. 42 ligger på en intensiv afdeling, mens 26 får hjælp til vejrtrækning med en respirator.

En procent af alle de, der er blevet testet positiv for coronavirussmitte, er døde på en måde, hvor deres død kan relateres til smitte med coronavirus. Det betyder ikke nødvendigvis, at Covid-19 har været enestående dødsårsag – men har været medvirkende. 885 er døde i alt.

Syv af de tilfælde er kommet til siden lørdag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu