Rema i fødevarekikser: Kunder udsat for forgiftning

11. april 2019 19:10 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

"Det beklager jeg".

Del:

En svipser, der kunne være endt rigtig galt. Sådan kan man bedst beskrive den svipser, der skete i Rema1000 på Jagtvej i København i slutningen af marts.

I sin rapport skriver Fødevarestyrelsen nemlig, at en kølereol i grøntafdelingen var indstillet fuldkommen forkert eller gået i stå. I den reol står blandt andet poser med salater og færdigblandet mad som wraps og sandwiches.

Netop i pandekage-wrapsne stod det skidt til, noterer kontrollanten. Der var nemlig temperaturer helt op mod 12 grader inden i. Hvorfor er det et problem, tænker du? Fordi der blandt andet er kylling og tun i.

Den slags kan give madforgiftning, hvis det opbevares ved så høje temperaturer. Ved mere end 10 grader, så lever bakterierne nemlig et superduper fedt liv i den slags, der altså ikke må opbevares ved temperaturer over fem grader.

Rapporten fra besøget, der var ansporet af en anonym forbrugerhenvendelse, kan du læse i fuld længe ved at klikke her.

En fejl

Selv forklarer en repræsentant for discount-supermarkedskæden ifølge Fødevarestyrelsen, at en montør omgående vil blive tilkaldt. Desuden vil forretningens ansatte gennemse hele området med det samme.

Det står i rapporten. Avisen BT, der også har fundet Fødevarestyrelsens rapport, har fået et mailsvar fra den ansvarlige købmand i Rema1000-afdelingen på Jagtvej 64.

Han har fået en bøde på 10.000 kroner for den graverende fejl.

Der er desværre sket en menneskelig fejl, og det har vi rettet op på nu, så vi sørger for, at det ikke sker igen. Kølemøblet er kasseret og bliver erstattet med et nyt,” skriver Michael Iversen til BT.

Hans skriver desuden: “Det beklager jeg.”

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu