Rengøringsguiden: Nogle ting skal bare gøres rent hver måned

27. marts 2018 15:05 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Nogle steder skal bare rengøres oftere end andre.

Rengøring er langsomt, rengøring er kedeligt, men rengøring er vigtigt og sundt. Derfor er det naturligvis en god idé at få det gjort. Tidligere har vi her på Newsbreak.dk givet jer en oversigt over rengøring, der bør udføres hver eneste dag og engang om ugen.

Nu er tiden så kommet til anbefalet månedlig rengøring. Det kan du se i galleriet her over. Det er heldigvis ikke så omfattende trods en større arbejdsmængde – listen er samlet af online-magasinet Good Housekeeping.

Et af de områder, du bør gøre rent en gang om måneden er blandt andre opvaskemaskinen, der skal gøres ren. Generelt er køkkenet et vigtigt sted at holde orden. Hvorfor kan du blive klogere på i artiklen HER.

Hver tredje måned skal du som minimum støvsuge og lufte din madras, og det er der en rigtig god grund til. “Din madras er som en magnet, der samler skidt og støv. Hver nat sveder vi mellem to til 10 deciliter, mens vi sover. Fugten ryger lige ned i vores madras og sengetøj. Det bliver til rigtig mange liter sved på et helt år, som din madras skal absorbere, og det sætter sine spor. Fugten kan efterlade grimme skjolder, tiltrække skimmel­svamp og ulækre støvmider, som kan give dig allergi og forringe din søvn“, skriver Jysk, der er kendt for at sælge ret mange madrasser.

Det skal du så ikke gøre

Som en lille bonus har vi her samlet en række rengøringsfejl, mange falder i – især hvis det skal gå lidt stærkt. Men du gør det bare mere besværligt for dig selv ved at gøre sådan her:

Bruger en beskidt opvaskebørste til at gøre beskidte ting rene med. Det giver lidt sig selv, ikke? Norske Dagbladet har talt med Else Liv Hagesæther, der i mange år har været kendt som lidt af en rengøringsekspert i Norge. Hun råder folk til ikke at bruge opvaskebørsten til forskellige gøremål, der risikerer at gøre den meget beskidt, når den senere skal bruges på rigtigt køkkentøj. For eksempel bør du ikke vaske blomsterkrukker af med opvaskebørsten.

Du bør heller ikke støvsuge, før du tørrer støv af, selv om det er rart at få overstået den larmende støvsugning.

Ifølge rengøringseksperter bør du heller ikke vaske vinduer i solrigt vejr, for det er dobbeltarbejde, da solen får vandet til at tørre ind og efterlade striber på vinduerne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu