ANNONCE

Restauratører frygter for coronapasset

11. april 2021 07:29 | Af: Newsbreak.dk

Flere restauratører er bekymrede og én dropper helt at åbne for servering på grund af coronapas

Restauratører frygter for coronapasset
Blandt andet på Dragsholm Slot var man helst coronapasset foruden. Foto: Scanpix

(Citathistorie fra DR Sjælland)

Efter en uge med corona-pas i bytte for en klipning, en tatovering eller en massage er det snart restauratørernes tur til at være pas-kontrollører.

Men hos Duevangs Spisehus og Catering i sydsjællandske Præstø skaber corona-passet så meget bekymring, at medejer Rikke Jensen helt dropper at åbne for inde- og ude-servering. Det skriver DR Sjælland.

– At vi lige pludselig skal stå og tjekke om folk er negative eller positive, synes jeg ikke hører hjemme, siger hun.

I stedet fortsætter restauranten med at sælge take away-mad.

Ikke superbegejstrede

Glæden over coronapasset er heller stor hverken hos Dragsholm Slot i Odsherred eller Café Solvogn i Højby også i Odsherred.

– Vi er ikke superbegejstrede for, at vi skal til at være paskontrollører, siger slotsejer Mads Hylleholt Bøttger til DR Sjælland.

Han tilføjer dog, at personalet lige nu er ved at blive oplært i, hvordan de skal kontrollere coronapas.

Frygter konflikter

Forpagter Benny Haagensen Knudsen fra Café Solvogn er bekymret for, om der kan opstå konflikter, hvis der kommer fire gæster, hvoraf den enes coronapas er udløbet for en time siden.

– Hvis det sker, må vi jo afvise folk, men det kan godt gå hen ikke at være så rart, siger han til DR Sjælland.

Ifølge et svar fra Justitsministeriet til DR Sjælland er det restaurantens ansvar at kontrollere, at kunderne kan fremvise et gyldigt coronapas og at bortvise dem, der ikke har et gyldigt coronapas.

Det kan muligvis komme til at koste restauratøreren en bøde på 3.000 kroner i førstegangstilfælde, hvis han eller hun ikke overholder corona-restriktionerne, skriver Justitsministeriet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu