ANNONCE

Restriktioner i Nordjylland lempes

13. november 2020 18:30 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Samtidig holdes der ekstra fokus på den københavnske vestegn.

På baggrund af den positive udvikling i Nordjylland vil regeringen lempe restriktioner i Nordjylland. Fra mandag lempes tre ting, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S). på fredagens pressemøde:

– Børn i 5-8. klasse kan igen komme i skole.

– Borgere må igen rejse på tværs af kommunegrænser inden for de syv kommuner.

– Den kollektive transport inden for syv kommuner genoptages. Kollektiv trafik ud af de syv kommuner er dog fortsat under skærpet.

På pressemødet, hvor Heunicke selv deltog via videolink, kom det også frem, at der ikke er fundet tilfælde af cluster 5-varianten af corona i mennesker i uge 43 og 44 i Nordjylland.

Smittetallet er også faldet i regionen: Fra 115 til 72 smittede ud af 100.000.

Derudover siger Heunicke, han vil indkalde Folketingets partier omkring fremtidige restriktioner i hele landet – især omkring jul.

Afdelingschef på Statens Serum Institut Tyra Grove Krause fremhæver, at mink udgør et reservoir af smitte, som udgør en risiko. Hun fastholder, at cluster 5 er særlig farligt. Det har et forsøg, som SSI har gennemført vist, siger hun:

– Der har været ret meget debat om det her forsøg. Det var en brik i det samlede billede. Det var ikke sådan, at konklusionerne var hængt op på forsøget, siger Tyra Grove Krause, der også deltog via videolink.

Cluster 5-forklaringen fra SSI blev fremhævet flere gange på pressemødet den 4. november. Den har siden fået kritik fra WHO, USA’s virus ekspert og forskere i både ind og udland.

Ifølge Thyra Grove Krause er der ikke fundet nye tilfælde af cluster 5. Det seneste tilfælde er fra midten af september.

Flere forskere har peget på, at cluster 5 dermed kan være udryddet før minkene blev aflivet.

Både Magnus Heunicke og Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen siger, at der fortsat er ekstra fokus på den københavnske vestegn.

At smittetrykket er højere i områder med minkfarme, er helt naturligt på grund af minkenes modtagelighed over for smitte, siger Brostrøm.

– Vi kan ikke have minkavl i Danmark, så længe vi har en epidemi, siger han videre.

Rigspolitichef Thorkild Fogde fortæller, han er i nær kontakt med sine nordiske kolleger omkring situationen.

Han siger videre, at der indtil videre er aflivet to millioner mink.

– Smitten blandt mink har bredt sig ned gennem Jylland, siger Thorkild Fogde.

Følg også med i live-bloggen HER.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu