Rigmand og hofjægermester tiltalt for vold

7. januar 2019 21:24 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Den 75-årige rigmand med særdeles gode royale forbindelser, Christian Kjær, kan ende i fængsel.

Rigmanden Christian Kjær, der plejer særdeles nære relationer til den danske kongefamilie, kan komme i fængsel.

Det skriver BT på baggrund af det anklageskrift Nordsjællands Politi har udarbejdet mod Kjær. Den 75-årige er tiltalt for med vilje at køre en official til et cykelløb ned.

Newsbreak.dk kunne i august berette om episoden, som rigmanden nu er tiltalt for. Det skete på baggrund af oplysninger fra Ekstra Bladet.

Rigmanden ville ifølge eb.dk ikke respektere anvisningerne fra to officials, der dirigerede trafikken omkring hans hjem, og de blev i den forbindelse påkørt af Kjærs Tesla Model X uden dog at komme til skade.

– [Der] har været en episode, hvor der en bilist, der ikke efterkommer anvisningerne, som de her officials kommer med. I den forbindelse er der en official, der bliver ramt af en bil, sagde Henriette Døssing fra Nordsjællands Politi dengang.

Tiltalt for vold mod tjenestemand i funktion

Christian Kjær mener selv, at hændelsen forholdt sig stort set lige så omvendt, som det muligt er. Det fortæller han til BT:

– Jeg er blevet slået. Men jeg har bare ikke anmeldt det til politiet, fordi de var to mod en. Det var i virkeligheden dem, der har begået vold mod mig, siger han til avisen.

Ifølge BT er Kjær blevet tiltalt for fire forhold, hvoraf de tre hører under færdselsloven.

Det sidste – og alvorligste – forhold er dog vold mod tjenestemand i funktion.

Det vil ifølge BT normalt udløse omkring 40 dages fængsel. Der er dog mulighed for en betinget dom.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu