ANNONCE

Ring – du skal sigtes for forsøg på manddrab

26. oktober 2020 22:02 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet leder efter en mistænkt efter et knivstikkeri.

Ring - du skal sigtes for forsøg på manddrab
Politiet opfordrer en mistænkt til at ringe. Man ved, hvem han er. Foto: Colourbox.

En mistænkt gerningsmand er i politiets varetægt.

En anden er ikke. Han opfordres til at melde sig sig.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.

Natten til lørdag klokken 0.15 mødte to mænd op til en privat fest på Nyrupvej i Nyrup, hvor de ikke var inviteret.

Da de alligevel forsøgte at komme ind, opstod der slagsmål og i den forbindelse blev en ung mand stukket med kniv i brystregionen.

Politiet og ambulance blev tilkaldt, og den unge mand blev fløjet med helikopter til rigshospitalet, hvor han blev behandlet for sine skader.

Han er uden for livsfare.

Forsøg på manddrab

En af gerningsmændene blev kort efter anholdt og sigtet for forsøg på manddrab – det drejer sig om en 23-årig mand fra Dianalund. Han blev også sigtet for trusler mod en polititjenestemand, da han truede en af betjentene efter anholdelsen.

Han blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han efterfølgende blev varetægtsfængslet frem til den 4. november.

Det lykkedes for den anden gerningsmand at stikke af, men politiet ved hvem han er og opfordrer ham til at kontakte politiet – enten ved at ringe på telefonnummer 114 eller ved at møde op på den nærmeste politistation.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu