ANNONCE

Ringede på hos politiet og skældte og smældte

27. marts 2020 13:18 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En vred ung mand ringede torsdag aften på hos politiet i Grenaa.

En 21-årig mand havde torsdag aften flere sandheder, han gerne ville fortælle politiet i Grenaa.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Klokken 23.47 ringede han derfor på dørtelefonen på politistationen.

Her kunne han blandt andet oplyse, at han ville smadre politiet. Derudover kan han med en række andre ytringer, der tydede på, som politiet skriver, “en vis utilfredshed med politiet.”

Det fik to betjente til at tage kontakt til manden, der fortsatte sin fremfærd. Han var aggressiv og råbte, at han hadede politiet.

Her sluttede sandhederne dog; for han blev anholdt under brug af den fornødne magt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu