ANNONCE

Ringer de på hos dig? De er svindlere

4. november 2020 21:56 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet advarer mod et par, der udgiver sig for lidt af hvert.

Ringer de på hos dig? De er svindlere
Ifølge politiet påstår parret, at de er døve og ude for at samle donationer. Det er svindel. Genrefoto.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi advarer på Twitter om et par, der er på svindeltogt i politikredsen.

Politiet oplyser, at der er tale om en mand og en kvinde, muligvis fra Rumænien, der udgiver sig for at være døve, der er ude for at indsamle donationer.

– Der er tale om svindel, skriver politiet på Twitter.

Parret kører, ifølge politiet, i en sølvfarvet VW Passat med registreringsnummer IL77BTY.

Hvis man kan hjælpe politiet med at finde ud af, hvor parret opholder sig, bedes man kontakte politiet på 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu