ANNONCE

Bil omspændt af flammer efter ulykke

19. januar 2021 08:06 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Ring Øst i Næstved er tirsdag morgen spærret

En ulykke spærrer tirsdag morgen Ring Øst i Næstved i begge retninger.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Af billeder fra stedet fremgår det, at en personbil og en lastbil er kørt sammen. Der er tale om en lang, lige strækning, oplyser politiet til Newsbreak.dk.

Personbilen står efterfølgende i flammer.

Til Newsbreak.dk siger vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at han endnu ikke har nogen meldinger om, hvorvidt personer er kommet til skade.

Vejen er spærret mellem Ny Præstøvej og Skyttemarksvej.

Politiet opfordrer til, at man finder en alternativ rute. Det er for nuværende uvist, hvornår vejen genåbnes.

Ifølge beredskabsoversigten, Odin, er ulykken anmeldt klokken 7.45.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu