Road-rage: Mand stukket ned

17. februar 2020 20:56 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En mand er mandag aften blevet stukket efter en uoverensstemmelse i trafikken.

En 59-årig mand er mandag aften blevet stukket med en “skarp genstand” i Odense.

Det skriver Fyns Politi, der modtog anmeldelsen klokken 19.37, på Twitter.

Se mere video på LocalEyes.dk

Det er sket i krydset mellem Rugårdsvej og Åløkke Allé, hvor den 59-årige efter en uoverensstemmelse i trafikken blev stukket i siden.

En 58-årig mand er anholdt i sagen. Han blev anholdt uden dramatik, oplyser politiet.

Den 59-årige mand er uden for livsfare.

Sagen efterforskes nu af Fyns Politi.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få uddybende kommentarer fra politiet.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu