Rockwool fyrer sin topchef

24. oktober 2014 09:51 | Af: Ritzau Fokus
 
Rockwool fyrer sin topchef
Eelco van Heel fotograferet d. 22. august i år. Eelco van Heel er fortid i den danske isoleringskoncern Rockwool. Ny topchef tiltræder i marts næste år.

Eelco van Heel fotograferet d. 22. august i år. Eelco van Heel er fortid i den danske isoleringskoncern Rockwool. Ny topchef tiltræder i marts næste år. Foto: MIK ESKESTAD/POLFOTO

Eelco van Heel er fortid i den danske isoleringskoncern Rockwool. Ny topchef tiltræder i marts næste år.

Den danske isoleringskoncern Rockwool har fyret sin topchef, Eelco van Heel. Koncernen får ført en ny topchef den 2. marts næste år, når Jens Birgersson tiltræder posten.

Indtil da vil koncernens bestyrelsesformand, Bjørn Høi Jensen, påtage sig en koordinerende rolle i virksomhedens koncernledelse, oplyser Rockwool i en meddelelse til fondsbørsen.

Rockwool, der har hovedsæde i Hedehusene, er blandt verdens førende koncerner inden for isoleringsindustrien og beskæftiger over 10.500 medarbejdere i mere end 30 lande.

Koncernen er stærkt repræsenteret i Europa, men udvider også både produktion, salgs- og serviceaktiviteter i Nord- og Sydamerika samt i Asien.

/ritzau/

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu